S_FørOgNu

1. DECEMBER 1915

FØR OG NU

. 23

da ogsaa Planen herom opgaves, kom der i et sidste Øjeblik For

slag frem om der at indrette en Restauration med Bibeholdelse

af den gamle Mølle som Centrum. Men Tanken om en Kro var

her ligesaa magtesløs som den om en Kirke. Den gamle Al ølle

er nu pillet ned Stykke for Stykke, og derefter kommer Udgrav

ningen med det Afaal for Øje at gøre alt saa jævnt og fladt,

som de approberede Planer anvise. Af Hensyn til Aandværket

bliver der særlige Vanskeligheder at overvinde ved Reguleringen

af Vandløbet i den gamle Stadsgrav, og Arbejderne vil maaske

derfor trække noget længere ud end ellers, men Aløllen, der fra

sit høje Standpunkt viste sine vinkende Vinger næsten lige saa

langt ud i Landet, som vor Frue og St. Fetri Taarne øjnes, hører

nu til det forsvundne København. Selv om det bliver forsøgt at

lade den leve Livet om nede i Aløllerbyen Køge, vil den dog

rnæppe der kunne male sig Ungdom eller Popularitet til paa ny

I l l u s t r e r e t T id e n d e s k r iv e r d. 17. O k to b e r 1 8 7 5 f ø l 

g e n d e om e t g a m m e lt T a a r n a f K ø b e n h a v n s Al ur:

At København blev befæstet, sam tidig med at Biskop Absalon

forandrede den fra en Landsby til en Købstad, maa man formode

af Saxes Udtryk; men Byens Omfang paa den Tid kendes ikke.

Dog antager man, at det Vandløb, der i sin Tid har gaaet om

trent fra Vesterport gennem nuværende Krystalgade og Købmager-

gade og udmundet i Stranden, der gik noget op i sidstnævnte

Gade, har været den første Bygrænse og Del af den første Be

fæstning. Men Byen udvidedes hurtig, og omtrent hundrede Aar

efter Grundlæggelsen er et stort udenbys Omraade indtaget, idet

Byen da allerede maa have faaet det Omfang, som den havde i

Christian IVs Tid. Der er nem lig et Brev af 1289 bevaret, i hvil

ket Biskoppen i Roskilde takker Borgerskabet for dets Troskab

og gode Fortsæt at ville befæste Staden, og indrømmer denne

Indtægten af Borgerskabspenge, som Biskoppen tidligere havde

nydt. Paa den Tid befæstede man med Alure og i Forbindelse

dermed staaende Rundeler („Runddele“), i hvilke sidste Forsva

rerne kunde opholde sig og bestryge Terrainet udenfor Murene.

I Belejringskunsten spillede Rundelerne en vigtig Rolle, og de ere

Oprindelsen til Bastionerne, der fremkom ved, at man fyldte Jord

udenfor Murene, og saaledes først vare runde, siden bleve kan

tede.

I Foraaret 1874 opdagedes ved Udgravningen af Hahns Bastion

udenfor Larslejstræde et Taarn, der fremkaldte en Del Opmærk

somhed, saa at ( 'ommunalbestyrelsen lod det udgrave og under

søge i Forventning om, at man her skulde kunne finde Oplysnin

ger om den Retning, i hvilken Aluren har gaaet i den ældste

Tid. Alen der fandtes saa godt som Intet. Tæt vestfor Taarnet

stode to Alurstenspiller, imellem hvilke der tydelig havde været

en Port, og indenfor dem i Retning af Nord og Syd stod et Bol-

vank. Dette sidste laa paa en saadan Maade, at det umuligt

kan være sam tidigt med det forste eller med Taarnet, og Tanken

ledes hen paa de i gamle Skøder og Stadsretter omtalte „Agens

Planker“, der altid mevnes i Nærheden af Grunde mellem Hel-

mers og Hahns Bastioner. Alen en Plankebefæ stning fandtes ved

Købstæder kun imod Vand og sumpet Terrain, og vi maa derfor

antage, at her i gammel Tid har været et saadant naturligt

Værn. Ser vi derimod nøjere paa Taarnet, da findes dette at be-

staa af tvende D ele; den ydre er rund og aaben mod Byen og

netop en Rundel, der paa begge Sider maa have været forbundet

med den nu forsvundne Afurbefæstning, medens den Del, der har

lukket Bygningen mod Byen, er m eget yngre. Den ældste Del er

i det højeste fra sidste Halvdel af det 14. Aarhundrede; paa den

Tid maa Plankebefæstningen her altsaa være afløst af faste

Mure, og det om talte Bolværk saaledes Levning af den ældste

Befæstning paa dette Sted. Naar Rundelen er bleven omdannet

til et Taarn, vides ikke, men 1523 anvendtes en Del Bekostning

paa det Taarn, som er im ellem Nørreport og Jermers Gab (nu

Helmers Bastion). Dette Taarn hed i det 17de Aarhundrede Hane-

taarnet og gav Bastionen Navn, ligesom den nærliggende Hel

mers Bastion har Navn af det deri liggende Jermers Taarn. Dets

øverste Del blev nedbrudt 1618, ved hvilken Tid der foretoges

flere Forandringer med Befæstningen, og alle Alurene nedbrødes,

hvilket er Grunden til, at der ikke fandtes nogen Alur ved Taar-

nets Udgravning. Grunden til, at Taarnet ikke er helt nedbrudt,

er enten den, at det skulde anvendes til Krudttaarn, eller at

man ikke har anset det Umagen værdt at bryde den stærke

Kalk itu, som forbinder Stenene.

Skønt der saaledes kun findes faa Efterretninger om det gamle

Taarn, yder det dog et lille Bidrag til Københavns ældste topo

grafiske Forhold, der maaske ydermere ville oplyses, hvis man

finder det gamle Jermers Taarn bevaret i Helmers Bastion.

Hovedinteressen knyttes dog dertil ved, at det er den ældste

Bygning i København, idet det er benved 100 Aar ældre end

Consistoriebygningen og Capellet ved H elliggeistes Kirke. Hvis

det bliver bevaret, hvortil vi antage, der er god Udsigt, uagtet

det kommer til at ligge i en af Gangstierne i den ny Voldgade,

vil det sam tidig være et Minde om Byens gamle Grændse og

Nutidens Kærlighed til de gamle Minder.

„ H a n e t a a r n e t “.

Ruinen blev ved U dgravningen fjæ nnet, „da den vilde sta a i V ejen for F æ rd sle n “, h v ilk et sen ere viste sig at v æ re en

te lse. P ladsen, h v o r T aarn et h avde sta a e t, m a rk ered es ved en C irkel i B ro læ g n in g en .

236

forhastet Opfat"