272 / 382
N
r
. 24
FØR OG NU
15. DECEMBER 1915
En He n s t i l l i n g .
I
det „F or o g N u “ a fslu tte r sm A a rg a n g 1 9 1 5 og forbe
reder sig til den n y , h envend er vi os fo rst og fremm est
med en h je r te lig T a k til de m an ge tr o fa ste A b onn en ter,
vort T id ssk rift har fun d et, og som har fu lg t det med en
Interesse, der sa a a t sig e d a g lig har g iv e t sig U d sla g i
Takkeskrivelser, h v is varm e T ilslu tn in g og P aask on n else
forpligter R ed a k tio n en til frem deles at b rin ge de b ety d elig e
Ofre, hvorm ed det, tro d s a lt, n o d v en d ig v is h id til har v æ
ret forbundet at gen n em føre vor Idé p a a en Maade, der
samtidig skulde t il
fredsstille P ublikum
og os selv.
De ta lrig e, sym
patetiske T ilk en d e
givelser li ar ikke
mindst g læ d e t os,
fordi de ty d e lig t v i
ste, at det S y n s
punkt, fra h v ilk e t
vi ønskede v o r t A r
bejde
b e tr a g te t,
gjorde sig g æ ld e n
de ogsaa b lan d t v o
re Læsere.
En vestjysk P ræ st
skrev i forrige U g e
til os bl. a.: „D e
res Blad har en
kulturel M ission af
utvivlsom høj V æ r
di. Ved at væ rn e
Minderne om v o r t
gamle Land og dets
Hovedstad, sty rk es
len
F æ d rela n d s
kærlighed, der er
Merven i et F o lk s
Hiv.
D eres B la d
kurde finde In d g a n g
i alle B ib liotek er
Danmark over, og
fog har i de om lig
gende Sogne gjo rt
®'t til, at det kan
blive bekendt b la n d t
'0re Skolelæ rere,
jeg vild e væ re R ed a k tio n en af „F or og N u “ sæ rd eles
forbunden, om den, v ed a t tilsen d e m ig n ogle P røvenum re,
>atte mig istan d til at ag itere for dets U d b red else.“
Hn D an sk -Am erik an er, der er b o sa t i N ebrask a, har
endt os en la n g og fo r n ø jelig S k riv else, hvori han bl. a.
8lger: „Deres udm æ rkede „F ør og N u “ har opfrisk et saa
"'ange dyrebare B arn d om s- og U n gd om sm in d er hos m ig,
jeg foler T ran g til a t tak k e D em , lig esom m in Hustru,
for er danskfødt.
V i er spæ n d te p aa hvert n y t Numm ers
Ankomst, og jeg kan forsik re D em om , a t „F ør og N u “
Ull(le skaffe sig T u sin d er a f A b onn en ter herovre i de dan-
e Settlementer, naar B la d e t b le v r ig tig bekendt blandt
“ Fe faa D a n sk e her p a a S ted et, hvor jeg bor, tegnede
^ ffraks, da de sa a d et.
D eres Ide til dette B lad er
F red erik den T redie,
Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken,
Greve i Oldenborg og Delmenhorst.
glim rende og ny, og man m aa forbauses over, a t den ikke
er ivæ r k sa t tid lig ere.
Om en B og h an d ler i N ew Y ork ,
Chicago eller San F ran cisco vild e u d giv e et V æ rk som
D eres og vise disse B yers V æ k st gennem T idern e, — ja,
jeg tror, at han vild e finde en T ilslu tn in g , der p aa kort
T id v ild e gore ham til M illionæ r.
Med den fa n a tisk e og
rorende K æ rligh ed til F ø d elan d et, som udmæ rker Am eri
kanerne, vild e et F oretagen d e som D eres gøre F urore her
ovre. — — — “
Saaled es som „F or og N u “ var a n la g t — et P ra g tvæ rk
paa k ostb a rt P a p ir og med ta lrig e B illed er, h vis F rem
sk affelse v ar ov er
ord en tlig v a n sk e lig ,
og h vis m esterlig e
G en g iv else er uover
truffen — vid ste vi,
at det vild e kræ ve
sin T id, før A b on
nenternes A n tal
blev sa a sto rt, at
Om kostn in gerne
ved dets U d g iv e lse
kunde b lo t tiln æ r
m e lsesv is dæ kk es.
Og In teressen for
F o reta g en d et
og
K æ rligh ed en til den
Idé, vi kæm pede
for, var stæ rk e nok
til at væ b ne os med
T aalm od igh ed .
I
M illionæ rdrømm e
svæ lg ed e vi saa-
sandt ikke et eneste
Ø jeblik.
Ab onn e
m entsprisen var jo
sa t sa a
la tte r lig
la v t,
a t
Enhver
m aatte kunne indse,
a tT id ssk ri ftets E k s
isten s var b etin g et
af en u alm in d elig
In teresse fra P res
sens og B oghand
lernes Side og en
m eget stæ rk T il
slu tn in g fra P u b li
kum s.
Men paa denne stæ rk e In teresse og T ilslu tn in g gjorde
vi rigtig n ok o g sa a ab solu t o g sikk er R eg n in g , o g vi m ente
tillig e , at vi i den højeste G rad var berettiged e dertil.
H vad P ressen angaar, tør vi ikke sig e, at den har sv ig
te t os og den ideelle O pgave, vi stilled e os. Man har a t
ter og atter beton et v ort T id ssk rifts b ety d elig e K u ltu rm is
sion baade for N utiden og E ftertid en , — man har paa
den mest sm igrende Maade rost v o rt yp p erlige B ille d sto f,
de glim rende R eproduktioner og den udmærkede T ek st,
der ledsagede dem, o g man har frem hæ vet den eleg a n te
U d sty relse, p aa hvilken in tet var sp aret. — Men fra B o g
handlernes og fra Publikum s Side har vi d esvæ rre for en
D el sa vn et den stæ rk e T ilslu tn in g , vi havd e sk e llig Grund
til at vente, og som vi endnu ikke v il o p giv e H aabet om .
237