269 / 382
1. DECEMBER 1915
FØR OG NU
saaledes er skreden frem, medens Jernbaneordningen holdtes hen
i det uvisse, er Vanskelighederne ved at faa en tilfredsstillende
Løsning frem bievne dobbelt store; paa de Steder, hvor man
havde tænkt sig Banelinier og Banegaarde lagte, staar der nu
fuldt færdige Bykvarterer, og dette har bl. a. haft til Følge, at
Jernbaneprojekterne i den sidste Tid fortrinsvis har drejet sig
om ny Banelinier i en fjernere Periferi med den nuværende
Banegaard i udvidet Stand som Centrum.
Imidlertid har nu Ingeniør H. Hammerich i Teknisk Forening
og Industriforeningen fremsat et Forslag til en Banegaardsord-
ning, der bl. a. gaar ud paa at forbinde de i København fra
Syd og Nord indmundende Jernbaner med en Forbindelsesbane
gennem den indre By. Til denne indre Forbindelsesbane tænkes
da knyttet en Ringbane, hvis ydre Halvdel passerer igennem
Forstanlerne. For at bringe det hele Banesystem saa nær ind til
den egentlige By som muligt gaar Forslaget ud paa at føre den
indre Forbindelsesbane igennem langs Boulevarderne, hvor den
sænkes saa dybt, at al Færdsel uhindret kan passere over Banen.
Denne Linie skulde byde betydelige tekniske Fordele og særlig
denne, at den efter en forholdsvis mindre Kloakforlægning vil
danne Skillelinie mellem to Kloaksystemer, medens man tillige
dermed vilde undgaa de ellers ved lignende centrale Baner i
store Byer saa betydelige Udgifter til Arealerhvervelse. Om
Boulevardbanen bemærkede Forslagsstilleren i sit Foredrag bl. a.:
„Den alm indelige Færdsel bliver berøvet 12 Alen af den 80 Alen
brede Boulevard. Idet der er forudset Overkorsler ved alle Tvær
gaderne og Overgange i højst 120 Alens indbyrdes Afstand, vil
det største Offer, der her bliver Tale om, vistnok være, at de faa
Ridende, som passerer denne Vej, blive henviste til at ride langs
Søerne i Stedet for langs Boulevarden paa Stramningen mellem
Oyldenlovesgade og Østerbros Alle; al anden Færdsel vil befinde
sig meget nær lige saa vel efter som for Anlæget. Banens Ræk-
værk og de mange Smaabroer vil være et lønnende Felt for
Hovedstadens Forskønnelseskomite, saa at Boulevardens Udseende
lige saa vel kunne vinde som tabe ved Anlæget. De omboende
vil blive generede af Støj og Røg. Støjen vil dog være mindre
end alm indelig Vogntummel, som man i Forvejen har eller faar
her som i andre Hovedgader; lier er ingen Niveaupassager, saa
al Piben inaa kunne undlades. Røgen kan saa godt som helt
undgaas ved passende Regulativer. Mod Ulemper fra Dampen kan
man sikre sig ved at overdække de Overkørslerne nærmeste Fag.
Da der er en 12 Fod bred, fuldstændig fri Aabning over hvert
Par Banespor, vil Genen for Banens Passagerer nærmest bestaa i,
at Lyset til Dels kun vil komme ind fra den ene Side af Vog
nene og yderligere mindskes de Øjeblikke, hvor man passerer en
Bro eller et andet Tog. Boulevardens Hovedbetydning som Luft
bælte gennem Byen bliver uberørt. Alt i alt kan det ikke an
tages, at der for nogen af Parterne vil være nogen som helst
alvorlig Gene ved at føre en forsænket Bane gennem Boulevar
den, hvilket ogsaa har været et ikke uvæ sentligt Led i Motiverne
til at denne Vej er valgt for Forbindelsesbanen.
A n g a a e n d e V o l d s lø j f n in g s a r b e j d e r n e c it e r e r vi her
„ I llu s t r e r e t T id e n d e “ a f
&U
188 5:
Den Del af Københavns gamle Vold, som i Aar bliver sløjfet»
er ikke det største Parti, som paa en Gang tages for; men
den Forandring, denne Sløjfning vil frembringe i Byens Fysiog
nomi, vil dog ikke blive fuldt saa stor som nogen tidligere. De
Partier, der nu forsvinde u d e om T iv o li, var med de bratte
Skraaninger og gamle Træer saa maleriske og stemningsfulde, at
de dannede en søgt Promenade, ikke mindst for Drivere og Tun
kere, som fandt F il o s o f g a n g e n for snæver, og tillige var
saa udstrakte, at der her var en udmærket Tumle- og Luftep a ®
for Skoleungdom og Barnevogne m. m. Der vil derfor
Sløjfningen opstaa Savn, som blive baade dybt følte og almene-
Vestervold hørte i flere Retninger til den mere navnkun C®
Del af de gamle Fæstningsværker. Det var vel fortrinsvis lier,
Danske og Svenske sloges i 1658—59 om, hvem der skulde lmrs
over Voldene, og i alt Fald var det her, at Danskere og S\e
skere i 1885 sloges om, hvem der skulde rive dem ned. ^ aI\
saaledes, at^der i Voldenes Liv er Kredsløb i mere end en e ^
seende. Der er Sandsynlighed for, at Danske og Svenske nio
paa Terrænet der ude til Turnering endnu en Gang, nemlig
'
den projekterede store Udstilling i 1888; men derefter v
P an o ram a o ver Ø rsted sp ark en (1882) se t fra St. P ed ers M ølle p aa H elm ers B astion. — Søen e r en R est af N ø rrev o ld s S tad sg rav , h v o ro v e r fø rer Broen, som
1 1873 fly tted es fra N ø rre p o rts Gab h ertil. Den frem sp rin g en d e Del af T e rræ n e t e r R este rn e af „ H a h n s B a s t i o n “ .
234