266 / 382
N
r
. 23
FØR OG NU
1 DECEMBER 1915
Det var benved 120 Aar siden, København havde set en Fjende
udenfor sine Forte. Og den lange Tid havde gjort Befolkningen
sorglos. Maaske har man ogsaa ved Krigens Begyndelse lullet
sig ind i Forhaabninger om, at den nærmest vilde blive ført nede
i Holsten og Tyskland, — nok sagt, man var kun maadeligt for
beredt. Og i hvert Fald havde man forregnet sig med Hensyn
til den Valplads, hvor Krigen skulde udkannpes.
Mange var af den Formodning, at Carl Gustav, naar han mod
tog Efterretningen om Krigserklæringen, vilde haste hjem fra
Polen, hvor han opholdt sig, og at Kampen derpaa, som tidligere
Erfaringer talte for, vilde blive udfægtet i Skaane og tilstødende
Provinser.
Man forregnede sig slem t. Det hed sig, at Carl Gustav var
gaaet mod Nord ind i Holsten, og at han vilde gøre Landgang
paa Lolland.
Den overhængende Fare, som den svenske Konges uventede og
hastige Ankomst foran København medførte, drev denne Gang
over. Denne Gang skulde Byen blive sparet for Belejringens
Rædsler.
Den 26de Februar bliver Roskilde-Freden sluttet. Den under
skrives to Dage efter paa de ydmygende Fredsbetingelser, hvortil
der var gjort Udkast i Høje Tostrup, og ifølge hvilke Danmark
bl. a. mistede Provinserne øst for Sundet. Og da Befolkningen
erfarer, med hvor store Offre Freden har m aattet kobes, breder
Forbitrelsen sig over Landet. Og den Mangel paa Samdrægtjg-
hed, som derefter herskede mellem Befolkningens forskellige Lag,
vanskeliggjorde i høj Grad de Arbejder paa Fæstningsværkerne,
der
11
mere end nogensinde viste sig at være paatrængende nød
vendige.
At man ikke havde nogen Tanke om, at man snart paany
borreparken som den saa ud i S lutningen af 1890erne. E t Billed af sam m e
Ku er gode Raad dyre. Man ser, men desværre for sent, at man
die har kendt sin Besøgelsestid, og at man altfor længe har
irsømt sin Pligt. Det alm indelige Arbejde paa Fæstningen maa
ireløbig lægges tilside for de mere specielle Foretagender, som
en overhængende Fare gør nødvendige.
I Hast forsøger man at reparere paa det gamle Batteri ved
°ldboden, der er i saa slet en Stand, at det i et Memorialfe hed-
Br>at „det er færdigt at falde med Stykkerne, som derpaa staaer,
11 der blev fyret derpaa“.
Man faar travlt. Vindebroer anlægges, Raveliner opføres, Vol-
“ne besættes med Skyts, der foreløbig stilles paa Brædder, og
allisader bygges paa de mest udsatte Steder.
1 interen gaar sin Gang. Den 8. Februar 1658 er de Svenske
Jaet over til Lolland, den Ode er de paa Falster, og den Ilte
de arriveret til Sjælland.
Ren 12te Februar udgaar der Ordre til Borgmestre og Raad om
' >,afbryde Forstæderne“, og til Generalen, Hans Schack, om at
»ætte Ild paa det, der da ikke var nedbrudt,“ saasnart han for
um er Fjendens Ankomst. Og under samme Datum gives der
efaling til at lade Christianshavns Volde armere.
P arti, som det saa ud i 1913, forinden Sløjfningen, findes i N r. 15 af „F ø r og N u“.
skulde stædes i Krigens Vaande, kan ses af den Hastighed, hvor
med man begyndte at genopbygge de nedbrudte og molesterede
Forstæder.
Særlig Adelen harmes over, hvad der er sket, ikke mindst over,
hvad dens Godser har lidt ved Fjendens uvelkomne Besøg og
Ophold i Landet. Og den kaster Skylden paa Kongen og Borger
standen.
Før man ret har besindet sig efter Nederlaget, staar imidlertid
Fjenden atter foran Portene.
Carl Gustav havde besluttet at gøre det af med Danmark og
paany at gaa mod Kjøbenhavn.. Fra Fredslutningen i Februar
havde han jo Bevis for, baade hvor uforberedte de Danske var
paa et pludseligt Besøg af en Fjende, og hvor let de faldt til Føje.
Den 30te Juli 1658 var Ingeniørofficeren Erik Dahlberg, en af
Carl Gustavs dygtigste Mænd, i stor Hemmelighed ankommet til
Kjøbenhavn for at spejde og konferere med et Par andre svenske
Ingeniører, der allerede havde været her i nogle Maaneder, og
da han den 5te August forlader Byen, førte han Kort og Planer
over dens Fortifikationer med sig i sin Brystlomme. Nutildags er
der med Spejderi i Fjendeland forbundet adskillig større Fare.
231