Previous Page  275 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 275 / 382 Next Page
Page Background

15. DECEMBER 1915

FØR OG NU

N

r

. 24

han foragtede et Hieger god \ in, men fordi hun var ængstelig for

under Nydelsen at miste Herredømmet over sin Forstand og sin

Tunge. Nuur Christian den ide var opbrusende i Harme og skaf­

fede den Luft i vrede Ord, slog Frederik den Bdies Vrede ind.

Han forstod at gemme paa et stille Nag og pønse paa Hævnen.

Og hans Herskerlyst viste sig allerede i en ung Alder.

Han var paa Gluekshorg blevet ægteviet til den brunsvigske

¡'rinsesse S o f ie A m a lie , der just ikke af sin tilkommende Svi­

gerfadet havde faaet nogen synderlig varm Velkomst, ( ’hristian

den Ide viser hende paa forskellig Munde, at Forbindelsen er

ha af Hjtrftet imod, Foran Slottet, hvor Bryllupet fejres, havde

han paa selve tlojtidsdagen ladet opstille den bekendte Gruppe

„ H e s te n og L o v e n “, som nu stnar i Kongens Have, for at minde

hende om, at den hninsvigske Hest mim ligge under for den dan­

IMsigt fra

mi le r

NurregaOe) ad

over Stadsgraven til „

sk« Li

i Brunsvigerne som bekendt

gu -t sig s:v\ lig

FvuAtM ‘ V -‘¡.tu. i«-LL-,ni af Hostens

B e ty d n in g

i

de c ¡h'imas'vi;ss kjf «g Løv emus i nået danske Vaaben havde Christian

dhn -Me a®vr«wJt

G r u p p e«

paa en Skuepen go til Erindring om

hV_-i: enheden. Og Surs vmalte kar fra Bøgv mlol-on tæppe havt

Mide Fele [>er It«overfor sil »ve Fa trelaud. Og det paastans, at

F rraitides ikke f o m a a d h at gene dem synderlig blidere.

'

-

sin Slægt, don

welfcslke Slaimu-e i Retning a f Stolthed,, Herskesyge og Pragtlyst,

Og koruW1-' i",ed fe Iw ,l>evrnghed luir sikkert ofte følt sig Ki

k t i

ved

V fh a M g ig h ed en a f • o r f i t * 1 1 f o 1

d og L e o n o r e , der

var h*»die iitdlerllg forhadt og hvem hun overså« paa Grund af

den for hendes Betragtning m egle Pudse!.

For del danske Folk i Almindelighed var Frederik den Bdie saa

u i

11

'7 erklæret Sverrig Krig,

tilskyndet a f sin Dronning* i hvem lian er stærkt forelsket, —

uforberedt og uden Yaabenfæller, — en Krig, der ikke egnede

sig til at gi«re h a n Folket forbunden.

Melleiii K d m h a n m e var Kongeparret derimod godt bekendt

og intskaffede sig hurtigt en vis Popularitet, Hed det sig end,

aft DnMMtt^eni var »vemiiciJi* og stolt, forstod hun

udfald

at be­

herske sig, — hun var mild, nedladende og venlig, og man fik

Sympathi for denne Dronning, der bestandig var udsat for Stri­

digheder med U lfeldt’erne og den genstridige Adel, der altid var

Folket imod.

Alen den urokkeligste Popularitet vandt Kongeparret dog den

Dag, da Uvejrsskyerne- samlede sig over Fædrelandet, og Fjenden

stod for Døren,

og

da man tilraadede Kongen at bringe sig selv

og sin Fam ilie i Sikkerhed ved at flygte til Norge eller Halland.

Det mandige og stolte Svar, Kong Frederik den Bdie gav: „Nej

- - j e g v il do i m in R e d e ! “ straaler endnu, halvtredje Aarhun-

drede efter, som en Glorie over hans Navn.

At Kongen virkelig har benyttet sig af de nævnte Ord, er der

ikke ringeste Grund til at betvivle. Beretningen derom er opbe-

.N orrebros A lleer"!

i

B aggrunden D o ssering en og N o rreb ro g ad e

(

1860

erne).

varet i saa mange af Datidens skriftlige Vidnesbyrd, at

Sand h ed en

er uomtvistelig.

Selve l’dtalelsen opfattes som Regel som et Citat fra -Job s

Bog, det nittende Kapitels attende Vers, En Beretning, hvis Op­

havsmand er V i t u s B e r in g , gor gældende, at Kongen ved den

nævnte Lejlighed skal have brugt en m indre kortfattet

Udtryks-

maade og sagt, at som de redle Fugle altid forsvarer deres

Reder

og Yngel mod Fjender og Rovere, saaledes vilde ogsaa han

kæmpe

for sin og i fornødent Fald do, hellere end fejjgt at flygte. Histo­

riske Forskere holder imidlertid fast ved den første

Paastan d,

idet de med Rette gor gældende, at Frederik den Bdie i sit tid

ligere Liv kun havde været knyttet til København og dets Slot i

saa ringe Grad, at han nappe vilde falde paa at betegne Byen

som sin „Rede“,

Hvorom Alting nu er: Befolkningen lagde den Betydning 1

Ordene, som var den rim eligste og smukkeste, og som

under

de forhaamlonvrerende fortvivlede Forhold ydede Opmuntring

den moralske Slotte,, hvortil man saa h øjligt trængte,

Kongen»

stolte Ord var talt ud af det danske Folkehjerte. For Københavns

Borgere var Byen en Rede,

Det viste sig heldigvis ogs-a« snart,, at Kongens Uåraab i ' '