S_FørOgNu

15. DECEMBER 1915

FØR OG NU

. 24

ske anderledes heldige Vilkaar end tidligere, hvad Lys, Luft og

Renlighed angaar, men samtidig taber næsten hver By det clia-

rachteristiske Præg, den har bevaret fra gammel Tid, og mange

af de mere eller mindre maleriske eller historisk interessante

Partier i disses Indre gaar til Grunde for at give Plads tor de

moderne Anlæg, der, hvad man end kan sige til deres Fordel, dog

ikke har søgt deres Styrke i pittoresk Henseende.

Hvilken Forandring er Kobenhavn og Omegn ikke undergaaet

i de sidste tredive til fyrretyve Aar!*) For tredive Aar siden

var det en hel Begivenhed at komme en Gang om Sommeren ud

i Dyrehaven og Charlottenlund, langs den sandede og støvede

Landevej. Nu farer man ad Jernbane og Sporvej derud i faa

Minutter, og der tænkes endogsaa paa at anlægge en ny Jernbane

da den ene ikke kan besørge den uhyre Trafik. Hvor Marinen

tidligere havde sine for alle Uvedkommende utilgængelige Etablis

sementer, der skjermedes af Holmens Kanal og en Mur, throner

rainet, mindes et eller andet Forbigangent og tænke paa, hvad

Fremtiden her vil bringe os i Stedet.

Det er ikke saa mange Aar siden, at den smukke Nørreport

blev nedreven for at skaffe Plads til den livligere Fa>rdsel, dels

fra Landboernes Side og dels fra Kjøbenhavns Side. Alan har ikke

med Urette kaldet Nørreport „Sukkenes Port“, thi ingen af vor

Byes Porte har set saa mange Taarer flyde som denne, naar det

ene Ligtog efter det andet drog ud til Assistens-Kirkegaard. Lad

den da hvile i Fred, denne Port, siden den kun har Sorgens Min

der tilbage for os. Hvor den havde staaet, blev der en bred

Passage, over hvilken en Jernbro førte til Bekvemmelighed for

Gaaende og Ridende; ogsaa den er for ikke mange Dage siden

forsvunden. De to Broer er heller ikke de gamle; der er kun et

tilbage, som minder os om gamle Dage; det er Bommandens be-

kjendte lille Hus. Uhret findes endnu paa den lave, uanselige

Bygning, men Bommanden er forlængst borte, og kun de færreste

H jern et af N ørrevold o g gam le F red erik sb o rg g ad e efter N ørrevolds N edrivning og B oulevardens B eplantning i 1870erne, til v en stre ses d et gam le Hus (som

o g saa findes p aa fo reg aa en d e Billede), hvor B arber E bbesen, o g saa k ald et „N iels E bb esen “, b oede i m ange A ar, tilh o jre den n y o p fø rte L andm andsbank. —

H vorledes P artiet ser ud nu, ses p aa Billedet paa Side 244.

nu Gamntelholm-Kvartoret, for Øjeblikket Byens mest elegante og

fashionable Del; den gamle Knippelsbro er bleven afløst af en

mageligere, skjont langtfra smuk Jernbro. og Nationalbankens

Bygning er nedrevet, for at skaffe Luft i Slotholm sgade; den snevrø

Indkørsel ved Vesterbro er bleven afløst af en glimrende Passage;

„Holmens faste Stok“ man efterhaanden remme sine Smaahuse i

Nyboder for at give Plads for den moderne Architekturs Kaserne-

Beboelser: „Det kjobenhavnske Byggeselskab" er i Færd med at

ødelægge Peter Madsens- og Prammandens Gang, for i deres Sted

at opfore en Ra'kke Pragtbygninger. ja selv det kongelige Thea-

tør imødeser den Stund, da dets sidste Time er slaaet og da det

skal romme Pladsen for en ny og storartet Scene.

Men o g s a a o v e r V o ld e n e er Dødsdommen fældet, og den

Tid er ikke fjern, da vi kun have Minderne tilbage om de kjære

gamle Volde, hvor vi tilbragte Store Bededags-Aften og nøde vor

Morgentour i idyllisk Ro. Lad os da idag fra den Rest af Volden,

der endnu er tilbage ved Nørregade, kaste et Blik ud over Ter-

*|i Alfs«.»

fra 1918, S*- 80 Aar.

R«d,

kunne nu mindes den Tid, da man om Natten maatte passere

denne Cerberus for at komme ind i Hovedstaden, naar man havde

været til et lystigt. Lag enten i en af Forstæderne eller i Skoven.

Her ved Bomhuset blev der da afkrævet Een to Skilling for

at faa Lov til at betræde den velbevogtede Hovedstad, og havde

man ingen Penge maatte man give Pant. Dette sidste var saa

hyppig Tilfældet, at Bommanden efter hvad der fortælles, dre\

en meget lucrativ Forretning med de utallige hvide Lommetoi-

klæder, der pantsattes af den glade Ungdom og aldrig seneie

indløstes. Nu har som sagt Bommanden maattet vige Pladsen,

og i hans Sted har en Juveleer m idlertidig installeret sig i Foi

tidsbygningen, indtil ogsaa den om føje Tid forsvinder.

Ogsaa Ginnerne ere forsvundne, til stor Sorg uden Tvivl f°>

»le talrige Vagabonder, som lier paa Anrot s forskellige lid er fandt

et billigt Natteleje, af hvilket de dog ofte opskræmmedes af Gi

donens lluandhævere, som under deres natlige Razziaer liei \nr

sikre paa en rigelig Host til Befolkning a f Ladegaarden. Naai

vi kaste et Blik paa Billedet Side 248, see vi Arbejderne i

tavs \ irktomhed med at planere Terrainet. Tilhøjre for os see

246