Previous Page  282 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 282 / 382 Next Page
Page Background

1. J a n u a r 1 9 1 5 .

u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e k u l t o r v e t

16

.

i s t e A a r g a n g . N r. 1.

C h a r i v a r i .

Brandere, Anekdoter, Smaahistorier,

Epigrammer, Ordsprog etc.

Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til

at indsende

o rig in a le

Bidrag til denne Afdeling.

Det af de indsendte Manuskripter som efter vort

Skøn er det bedste, præmieres med

Varer efter eget Valg til en Værdi aj

6 K r o n e r

fra Zachariaes Magasiner Kultorvet 16.

Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt.

•Charivari« og til Bedaktionens Efterretning være

forsynet med Indsenderens Navn og Adresse.

Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at

aftrykke alle indsendte Bidrag.

Bidrag modtages indtil 31. Decbr. 1914.

Præmien

er tilkendt følgende Vittighed

indsendt under Mærket „Thorvaldsen“.

Gr isseri.

Moderen; Det er nu fjerde Gang, jeg

vasker Dig i Dag, og lige beskidt er Du,

din Gris.

Drengen; Fjerde — næ, kun tredje.

Moderen: Naa, ja, saa tredje da. — Se

paa mig, din Gris, jeg er slet ikke vasket.

D et e n e er ik k e a l t i d en F ø lg e a f

d e t a n d e t.

En sulten Rejsende kom til et Gæstgiver­

sted og spurgte, om man der havde Kyl-

lingepostej.Jo

, det havde man da. Om han

saa m aatte'faa en god stor Portion? Den

bragtes ham, og han stak med en meget

betænkelig Mine i den serverede Ret med

sin Gaffel. Saa kaldte han paa Opvarteren:

— Hvad var det, jeg bestilte hos Dem,

spurgte han.

— Kyllingepostej!

— Og hvad er det, De har bragt mig?

— K yllingepostej!

— Men der er jo ikke Spor af Kylling i

den?

— Nej, der er ikke Spor af Kylling i

den!

— Har man nogensinde hørt Mage: Naar

det hedder Kyllingepostej, saa maa der da

være Kylling i den, det kan da enhver be­

gribe.

Nej, min Herre, hvis De bestiller

Hundekager eller Hundekiks til Deres Hund,

saa er der saamænd ikke en eneste Smule

Hund i dem, det kan jeg forsikre Dem om.

, Let var dog en forfærdelig lille Por­

tion Is!

Ja, De vil vel ikke for 25 Øre have en

Bortion,

De kan løbe paa Skøjter paa?

Slem T ilfø jelse.

Faderen: Hvorfor tuder Du nu igen?

Sønnen: Jo, for min ny Herre gav mig

før en paa Øret og sagde, jeg var en Æsel

og . . .

Faderen: Du er ogsaa en Æsel. Hvad

sagde han saa mere?

Sønnen: Han sagde, at Æblet ikke falder

langt fra Stammen!

G o d t k la r e t .

Herren: Hvorfor ser Du saa fornøjet ud,

Johan?

Tjeneren: Jo, jeg har drømt, Herren

havde givet mig 12 Cigarer og Fruen et

Pund Tobak.

Herren: Jamen ved Du da ikke, at Drømme

altid betyde det modsatte?

Tjeneren: Naaja, saa giver Herren mig

altsaa et Pund Tobak og Fruen 12 Cigarer.

G e n s id ig N y s g e r r ig h e d .

Alanden satte sine Fingre ind i Hestens

Mund for at se hvormange Tænder den

havde, og Hesten lukkede sin Mund for at

komme efter, hvormange Fingre Manden

havde.

P a a N o r d b a n e n .

Første Rejsende (til sin Sidemand, efter

at nogle Passagerer er stegne ud ved Holte):

Saa nu har vi Gud ske Lov kun tre Rødder

tilbage.

En af de andre Rejsende i Kupéen: Min

H erre! maa jeg frabede mig .. .

Første R ejsend e: Undskyld jeg mente

naturligvis Birkerød, Lillerød og Hillerød.

S la g f æ r d ig .

H an : Jeg begriber ikke, hvor Du vil gaa

med Haar, som en anden før D ig har baa-

ret paa Hovedet.

Hun: Du gaar jo med Handsker af Skind,

som et andet Kvæg har gaaet med.

A. Til sin Ven, der er vendt tilbage fra

et Besøg i Sverrig.

„Naa, Karl, hvordan stod’et saa til

hjemme ?“

Karl: „Skidt Du! Begge de'gamle ere

døde!“

A. (forbavset): „Aa, til Helvede!!“

Karl: Ja’a, — for tre Aar siden!“

Poesi.

En amerikansk Avis beskriver et Kys paa

følgende poetiske Maade: To Elskende gik

sammen i den maaneklare Aften, deres

Læber mødtes og man hørte en Lyd som

naar en Ko trækker sin Fod op af en Pøl

med tykt Aludder.

H ø g o v e r H øg.

Hansen: Det skulde jeg mene var en flot

Brudegave : Jeg giver et Spisestel til tolv

Personer.

Petersen: Jamen jeg giver et Sølv-Kaffe-

cervise til 18 Personer.

Hvad giver saa

De, Meyer?

Meyer: Jaj gi’er sgu en Thesi til 86 Per­

soner.

Et Tilfæ lde, der ser ud som en Tanke,

er nedenstaaende to efter hinanden følgende

Notitser, som vi forleden fandt i et Dag­

blads Nyhedsspalter.

— 30 ny medicinske Kandidater have i

det forløbne Aar nedsat sig som praktise­

rende Læger her i Byen.

— Til Behandling ved Borgerrepræsen­

tationens Møde i næste Uge er Forslag til

en nødvendig Udvidelse af Byens Kirke-

gaarde.

M e g e t le t .

Moderen: Ser Du, min Dreng, D u ,sk a l

bare ikke bilde Dig ind, at det er saa

Vanskeligt at lære Fransk. Istedetfor Flaske

siger man ganske simpelt Bouteille — og

saadan er det ogsaa med de andre Ord.

D istrak tio n .

„Hansen er voldsom distræt, — Du kan

tænke Dig, at da han var forlovet med

Frk. S., indbød han hende en Aften til at

gaa i Theatret med sig, og købte kun én

Billet. — Da Fejltagelsen opdagedes, und­

skyldte han sig med, at han var saa vant

til, at de kun optog én Stol, naar de var

sammen, at lian ikke havde tænkt derover.

E n o r i g i n a l D ø d s a n m e l d e ls e .

Alle deltagende Paarørende, samt A7enner

meddeles den sørgelige Efterretning, at jeg

den 22. dennes i mit virksomme Livs 67.

Aar rolig er hensmuldret i min elskede

Hustrus Arme. Da min dybtsørgende Enke

forudsaa, at hun ikke kunde overtale sig

selv til at kundgøre dette højst sørgelige

Dødsfald, saa har jeg heller ikke v illet

nægte hende dette sidste Bevis paa min

Kærlighed, da jeg følte min Ende, med

egen svag Haand, at sæ tte det paa Papiret,

overladende hende at indføre Datum af

min Dødsdag d e r i! Fred med mit S tø v ;

Himlen trøste min sørgende Enke, hvis hun

ikke gifter sig igen.

Hos å Porta.

Gæsten: Opvarter! jeg vil betale! er det

Dem!

Opvarteren: Nej, det er ikke mig!