S_FørOgNu

15. APR IL 1915

Langebro.

Af de to Broer, der forbinder Sjælland

med Amager, var Langebro den yngste.

Den anlagdes i 11586 og kaldtes i B egyn

delsen Kalvebod Bro eller „den nye Bro

ved B laataarn“, var kun 5 Alen bred og

nærmest beregnet for Fodgængere. Som

tidligere om talt hed Knippelsbro fra først

af Amager Bro eller Langebro, men senere

overførtes det sidste Navn til Kalvebod

broen, som var den længste af de to Broer.

Den havde en Længde af 145 Meter og

var en ganske simpel Træbro med Klapper

paa Midten til at hejse op med Haandkraft.

FØR OG NU

Saa kom der en uventet Forstyrrelse i

Planerne, idet den gamle Langebro blev

paasejlet, hvad der ikke var sket i de sidste

30 Aar. Om Formiddagen den 21. Januar

kom Alfred Christensens Damper „Kronprin

sesse Louise“ fra Gasværkshavnen og tørnede

i den stærke Strøm mod Broklappen paa

Christianshavnssiden og gav den et saa kraf

tigt Stød, at Klappen gik itu og ikke kunde

lukkes igen. Medens Vogntrafiken indtil

videre maatte henvises til Knippelsbro, satte

Havnevæsenet straks gratis Færgebaade i

Gang for Fodgængere, til man i Løbet af

Efterm iddagen fik aabnet det ene Fortog

paa den nye Bro, ligeledes for Fodgængere.

. 8

andre Piller, ligeledes af Granit. Svingpar

tiet, der vejer 800 Tons, aabnes ved, at det

først løftes ca. 15 Cm. og derefter drejes

medens Skibet sejler igennem , og lægges i

Leje igen saaledes, at den Ende af Partiet,

der før vendte mod Københavnssiden, kom

mer til at vende mod Christianshavnssiden

og omvendt. Manøvreringen, der sker ved

elektrisk Kraft, dirigeres fra et paa Sving

partiets Midte bygget Førerhus. Tegningen

til Broen er, ligesom til Knippelsbro, udført

af Havnedirektør Møller, og den har kostet

om trent l 1/* Million Kr.

Den nye Langebro, som den af gammel

Vane stadig kaldes, er naturligvis en solid

NR. 8

og somme husker maaske Syngestykket fra

„Thalia“s Dage om den unge Mand, der

gjorde Kur til Moderen, men mente D atte

ren og hemmeligt mødtes med denne paa

den afsides liggende Langebro. Skæbnen

vilde, at Mama alligevel fandt dem, og

saa —

Jo, De kan tro,

At paa Langebro

Vi stod i et yndigt Tableau!

Ganske uden Poesi, men pudsig er Anek

doten om de to Jøder, der lavede en lille

Forretning paa, at man fik en Daler i Du

sør for at redde et Menneske, der var fal-

FØR OG NU

JAen norske Maler F ritzT h a u low , Skuespil

lerinden Fru Else Frølichs Fader, opholdt

sig i sin tidligste Ungdom i København,

hvor han havde nære Slægtninge — han

var bl. a. Fætter til Fru Emma Gad —

og udstillede nogle af sine første Arbejder

paa Charlottenborg. Han følte sig hurtigt

tildragen af Christianshavn og fandt her et

Motiv af den Art, han senere i Paris skulde

blive saa berømt — og velhavende — paa.

Hans Specialitet blev, som bekendt: Vand,

Kanaler, Elve, Floder, som han malede

med uforligneligt Mesterskab, helst med

gamle karakteristiske Bygninger omkring.

Et af hans Billeder fra Københavnertiden

15. APRIL 1915

København og købte derefter i 1839 Cliri-

stianshavns Apothek, Aaret før han fik sin

Kandidatekseksamen. F raN ytaar 1840 over

tog han tillige Apotheket paa Veterinær

skolen, der, som andet Steds omtalt, den

Gang laa paa Christianshavn. Paa sin Ejen

dom, „M inelyst“ i Ordrup, dyrkede Hauberg

forskellige medicinske Urter. Imidlertid var

det paa andre Omraader, at Hauberg skulde

blive mere bekendt for Offentligheden. Sam

men med cand. pharm. P. A. V o g e liu s

grundlagde han Bryggeriet i Rahbeks Allé,

og efter at have solgt Apotheket i 1870,

købte han i Kompagniskab med Mekanikus

H e lle run g det bekendte Gamat og Lunds

Den

gamle Langel3 maa<te vige Pladsen.

Yelvilligst overladt os af Havnedirektøren.

I 1875 blev Broen, der ved tidligere Ombyg

ning var blevet

A,i

Meter bred, udvidet

til en Bredde af 7,a Meter.

Mod Slutningen af forrige Aarliundrede

bestem te man sig til at bygge en ny, da

den stærke Bebyggelse paa Amager med

førte større Trafik og der desuden maatte

lægges Jærnbanespor fra Sjælland til Ama

ger. Det blev efter adskillige Overvejelser

besluttet, at den nye Bro skulde ligge 125

Meter sy d for den gam le, saaledes at den

kom i Forlængelse af den nye Vestre Bou

levard og fik direkte Forbindelse med den

projekterede Amager Boulevard.

Arbejdet blev overdraget Firmaet S m ith ,

M y g in d

H iit t e m e ie r , som afleverede

Broen ved Nytaar 1903. Der stod nu til

bage at gore det tilstødende Terræn fær

digt paa Amagersiden, hvilket Arbejde var

forsinket paa Grund af Frosten, men der

var ogsaa Tid nok, da Meningen var, at

Broens højtidelige Aabning først skulde finde

Sted den 8. April, Kong Christian IX’s Fød

selsdag, efter hvem Broen skulde have Navn.

Kort efter, den 2. Marts, gjorde Akts.

Ny Kalkbrænderis Sandpumper „Kaj“ et

velm ent A ttentat paa den nye Bro, men

det gik kun ud over den selv og en ved

Siden af liggende Pram. Broen var for stærk

til at kunne tage Skade af saa lidt.

Klappen paa den gamle Bro var im idler

tid blevet sendt til Reparation og sat paa

Plads igen, og Broen gjorde Tjeneste igen,

indtil man den 8. April, som Planen var,

kunde fjærne den delvise Afspærring paa

den nye Bro og lade Trafiken foregaa her

i sin fulde Udstrækning. Men nogen høj

tidelig Indvielse fandt ikke Sted, Broen var

jo i Virkeligheden „aabnet“ ved et drilag

tigt Spil af Skæbnen for over 2 Maaneder

siden.

Christian IX’s Bro er 15 Meter længere

end den gamle Langebro, nem lig 160 Me

ter. Bredden godt dobbelt saa stor, nem

lig 15,6 M. Den har 2 Gennemsejlingsaab-

ninger, hver paa 22 M., overdækkede af . et

67 M. langt Svingparti, der hviler paa en

mægtig Granitpille. Desuden har Broen 6

og tidssvarende Bro, men det var ikke uden

Vemod, at gamle Københavnere saa den

gamle forsvinde.

Der var en vis Poesi

over denne tarvelige Bro med de mærke

lige klodsede Træpiller og de to smaa

„Hundehuse“, som Vagtmandskabet gemte

sig i, naar det var daarligt Vejr. Indtil

langt ind i forrige Aarhundrede endte jo

Københavns Havn her, fra Broen saa man

ud over den aabne Kalvebodstrand, der

var herligt at spadsere, og paa Amager

siden laa Fischers populære Beværtning

„Bomhuset“, hvor man om Sommeren sad

under T elttaget og nød en Forfriskningi

godt gemt for Byens Larm.

Medens man aldrig har hørt, at Søster

broen Knippelsbro nogensinde har inspireret

til Poesi — rim eligvis fordi den simpelthen

var et Stykke Gade midt i Færdselsvriæ-

melen, knytter der sig D igt og Sagn til

Langebro.

Man mindes Børnerimet:

Far han gaar paa Langebro,

Køber Barnet Strømper og Sko —

det i Vandet, og bringe det til Drukne-

huset ved Broen. Den ene sprang i Van

det, den anden „reddede“, og saa delte de

Pengene. Men en Dag tøvede Isak med at

hale Jacob op, og da denne gispende efter

Vejret gav ondt af sig, svarede Isak: „Idag

er der en P lakat, hvor der staar, at de

gi’r en Specie for en Druknet — vær nu

medgørlig, Jacob!“

Nu hører Langebro til det forsvundne

København, og de ældre af os, der har

Minder fra den, kommer til at tænke paa

H. V. Kaalunds stemningsfulde Vers fra

1873:

Og de gamle Broer, som spejled saa smukt

Sig dernede i Vandet —

Og Udsigten lige til Kogebugt —

Og Synet af Landet,

Naar Solen gik ned, og i Aftenen sval

Den første Stjerne

Funkled paa Himlen, og Hornsignal

Klang fra det fjerne.

var et Kanalparti fra Christianshavn, set

fra Overgaden o. V., lige overfor Burmei

ster & Wains Fabriker, imod Børnehusbroen.

Vi ved ikke, hvem der nu ejer dette Bil

lede, men hvis det skal vurderes efter de

Priser, Kunstneren i sine sidste Leveaar

fik af amerikanske Milliardærer, maa det

være mange Penge værd.

Af -vore egne Kunstnere har særlig Joh.

R o h d e hentet Motiver til nogle af de

smukkeste Malerier, der findes i dansk Nu

tidskunst, fra Christianshavns Kanaler. Og

saa afdøde Professor Soya-Jensen og Chr.

F. Beck har med Held dyrket de christians-

havnske Motiver.

Blandt de i den nyere Tid kendte virk

somme Borgere i København, som i kortere

eller længere Tid har været knyttede til

Christianshavn, kan nævnes Jørgen Chr.

H a u b e r g . Han var født i Storehedinge

1814, Søn af en derboende Landmand og

Brændevinsbrænder Hauberg. Efter at have

lært paa Ringsted Apothek, var han en Tid

Medhjælper paa Gammeltorvs Apothek i

Jernstøberi ved Vestervold, som for nogle

Aar siden, da Jarmerhus blev bygget, flyt

tedes til en af de nye Gader ved Lille Vi

benshus.

Hauberg var Medlem af den private Laane-

banks Bankraad og havde mange andre

Tillidshverv, foruden at han nedlagde et

stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste,

særlig paa Christianshavn. Ved deres Sølv

bryllup oprettede han og hans Hustru et

Sølvbryllupslegat paa 1000 Rdl. til ('hri-

stianshavns Bespisningsforening, og ved deres

Guldbryllup et Legat paa 20,000 Kr. for

trængende Borgere, Enker og faderløse Døtre

i Haubergs Fødeby Storehedinge. Paa Guld

bryllupsdagen i 1891 udnævntes Hauberg,

der i Forvejen havde Titel af Assessor phar-

maciæ, til Etatsraad. Den 11. April 1899

endte Hauberg sit virksomme Liv. En Søn

af ham er Otto E. Hauberg, der har et af

Apothekerne i Randers, en anden Søn er

Musæumsinspektør P. Hauberg og en tredie

Direktør, Formand for Dansk Arbejdsgiver-

og Mesterforening S. C. Hauberg.