80 / 382
Telefon Central
3 7 8 8 .
u d g i v e t
o g
r e d i g e r e t
a f
z a c h a r i a e
,
k u l t o r v e t
i g
.
1ste Aargang. Nr.
9 .
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
.
e
Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
° « ie5,in“
“ orve' " ■ 3- "■
1 • M a J 1 9 1 5 -
b
.™ ,..,,,.,.
C h r i s t i a n s h a v n .
(Fortsat).
I
næ rvæ rende Nr. bringer vi bl. a.
Billeder af den nye Langebro
(Ch ristian IX ’s Bro) og et afslut-
T i l B i l l e d e r n e .
Billedet paa Bladets Forside viser et af de
smukke Kanalpartier fra Christianshavn. Man
ser „Snorrebroen“, der forbinder de to Dele
af St. Annægade med hinanden, et Parti af
Fængselsbygningen tilhøjre og tilvenstre de
maleriske gamle Huse i Overgaden n. Van
det, tildels skjulte af de frodige Træer.
frivilligt omkom i Havnen. — Tilhøjre for
dette lille Hus rager Raadhustaarnet op,
endnu omgivet af sine Stilladser. B illedet
er altsaa taget noget før Aar 1900. H er
efter kommer, tæ t ved Kajen, L a n g e b r o s
D a m p m ø lle , stødende umiddelbart op til
„Kongens Bryghus“, som uforandret ligger
der endnu. Møllen hed oprindelig „Grynmøl
len ved Langebro“, senere Schmidt & Co.s
Christianshavns Kanal, til højre Børnehuset, 1 Baggrunden Snorrebroen.
Fot. C. Ferslew
&
Co.
tende Kort over P a rtie t om samme,
som det er nu, sam t andre specielt
til B ladet optagne Fotografier og
forskellige os velvilligst af Havne
væsenet overladte Billeder af Sluse
væ rket i Kalvebodstrand.
Paa Billedet af den gamle Langebro, der
spændte over 4. og 5. Side i Bladets for
rige Nummer, ses for Enden af Broen til
venstre den lille Bygning, der kaldtes
„Druknehuset“ og hvortil man bragte Ligene
af de Mennesker, der druknede ved Sejlads
i Kalveboderne, hvad der, paa Grund af de
her herskende lumske Kastevinde, ikke skete
saa sjældent, eller som mere eller mindre
Dampmølle. Den delte Skæbne med flere af
Byens Møller, idet den ved Tidernes Ugunst
sygnede hen. Da Tiden nærmede sig, at
Langebro skulde ombygges, regnede Mølle
ejeren efter Sigende paa, at man vilde blive
nødt til at ekspropriere den for at skaffe
en nødvendig Gadeudvidelse ved Broens
Endepunkt. Der var endnu ingen, der tænkte
paa, at den nye Bro skulde komme til at