N
r
. 9
FØR OG NU
1. MAJ 1915
Fot. Christensen.
Vue over den nye Langebro (Chr. IX’s Bro) og Islands Brygge-Kvarteret, set fra den nye Ejendom, „Kongsgaard“, som nu indtager Pladsen, hvor Langebros
Dampmølle laa. Paa Damperen ses Krigsmærket.
ligge et helt andet Sted, og Ejeren forreg
nede sig altsaa, men Københavns Kommune
købte alligevel Møllen underhaanden og
lod 1905 opføre den Bygning paa Tomten,
som bærer Navnet „Kongsgaarden“ og er
tegnet af Artitekt Chr. H a n se n .
Paa det tilsvarende B illede af den nye
Langebro i nærværende Nr. ser man den
sidstnævnte Gaard et Stykke til højre for
Broens Midtparti og
tilvenste for dette det
elegante Storstadshus
„Ny Christiansborg“,
som omkring Aar 1906
opførtes efter Tegning
af Arkitekt Arne P e
tersen, Tivolis nuvæ
rende Direktør.
B illedet øverst paa
denne Side viser den ny
Langebro fra den mod
satte Side med „Islands
Brygge“ i Baggrunden.
Man ser de nye Huse
ved Bryggen og længst
tilhøjre
Østasiatisk
Kompagnis Soyakage-
fabrik. Et interessant
Minde om den for
Tiden herskende Ver
denskrig vil Damperen
være, som ligger ved
Kajen i Forgrunden.
Paa Grund af de ty
ske Undervandsbaades
Angreb paa Skibe, der
formodes at være en
gelske, besluttede de
skandinaviske Skibs
redere, hvis
Skibe
skulde passere Nordsøen, at forsyne Ski
bene med et tydeligt Nationalitetsmærke.
Det bestod i to store Flag og Skibets Navn
samt Ordet „Danmark“ (resp. „Norge“ el.
„Sverige“) malet paa Skibssiderne. Som man
ser, er Damperen paa Billedet forsynet med
denne „Krigsmaling“.
C h r i s t i a n d e n I X ’s B r o a a b e n .
„Den ny Langebro“, som Chr. IX’s Bro
stadig kaldes, er, som tidligere nævnt, en
Svingbro med 2 Gennemsejlingsaabninger.
Det var i Begyndelsen en yndet Fornøjelse
baade for Voksne og Børn at blive paa
Svingpartiet, naar der var signaliseret Gen
nemsejling, og køre rundt med det. Min-
Den ny Langebro (Chr. IX’s Bro) aaben for Gennemsejling,
dre morsomt var det for en Del Køben
havnere, der i Februar 1906 vilde se Kong
Christian IX paa Castrum doloris i Slots
kirken. Tilstrømningen var saa enorm, at
Publikum stod i en „Kø“, der strakte sig
fra Slotsgaarden, ad Marmorbroen, Frede-
riksholms Kanal, en Del af Christiansgade
og hele den nye Langebro. Midt under Op
stillingen svingede Broen for et gennemsej-
lende Skib, og de, der stod nærmest vod
Københavnssiden, saa sig pludselig stilled e
i bagerste Geled med Næsen imod Islands
Brygge!
Nu har det ikke længere Nyhedens In
teresse at køre rundt med Svingbroen, men
en af vort Blads Læsere har faaet en Ide,
som, hvis den kan realiseres, utvivlsomt vilde
give Broen en ny Tiltrækning. Det var, ved
visse Lejligheder at
lade Broen løbe me
get hurtigere rundt
som en kæmpemæssig
Karusselbane og tage
Entré til et eller an
det velgørende For-
maal. Vi lader den
gemytlige Ide gaa vi
dere som anvendelig
f. Eks. en kommende
Børnehjælpsdag.
Svingpartiet kan jo
rumme en Masse Men
nesker, som vilde va;-
re henrykte for en saa-
dan original Karussel-
tur — selvfølgelig
med Musik fra et
stort elektrisk Orgel
værk, der fortrinsvis
burde spille maritime
Melodier.
R e t t e l s e r .
I Bladets Nr. 5
for 1. Marts staar
under det nederste
Billede paa 3. Side
„Strandgade 20—22, Cort Adelers Gaard“.
Som det fremgaar af Teksten paa næste
Side er Nr. 20 Carl v. Manderns Gaard,
medens Nr. 22 tilligem ed Nr. 24 (som ikke
ses paa Billedet) er den gamle Carl Adelers
Gaard.
I BladetsNr. 7 paa 2. Side staar ved en
Trykfejl, atChristianskirken blev taget i
Brug 1909, skal være 1901.