S_FørOgNu

15. APR IL 1915

FØR OG NU

C. Ferslew &Co.

Den projekterede nye Børnehusbro, som bygges for Tiden.

Originaltegning.

Forfatteren,

Professor Johannes Jørgensen

om Christianshavn.

I „Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses“

Medlemsblad Nr. 5 for 1912 findes under en Artikel

serie „Streiftog“ nogle Indtryk fra Ch ris ti an sli avn

af Prof. Johannnes Jørgensen, hvoraf vi hid

sætter nedenstaaende:

Q a a længe vi ikke kender Christianshavn,

behøver Københavnerne hverken at rejse

til Rothenburg eller Briigge. Tag derud en

Gang, men nødigt med Sporvogn eller i Au

tomobil. Nej, lad Dem saAte over af Færge

manden, hvis Baade ligger fortøjede ved en

Flydebro tæt ind imod Havnens Stensæt

ning . . .

Man glider hen over Havnens irgrønne

uigennem sigtige Vand. Midt ude bølger et

frisk Pust af Saltvand om En. Paa de op-

ankrede Jagter inde langs Børsgade lader

Sødrenge de nøgne Ben dingle over Ræ lin

gen, raaber til hverandre og ryger Tobak.

Saa lander man, entrer op ad en Træ

trappe og staar i Brogade, den lille, stille,

lidt tilbagetrukne, provinsielle Brogade, hvis

Beboere i de lune Sommeraftener samles ved

Bolva'rket, spytter i Vandet og fører lang

sommelig Snak . . . Jeg har selv en Gang

for mange Aar siden boet herude i Brogade

— det var, da Voldene stod, der hvor nu

Raadhuset knejser, og da man kunde sidde

om Morgenen og læse i Kirsebærgangen, om

trent der, hvor Videnskabernes Selskab nu

har sit Pragtpalads . . . Jeg boede i Bro

gade den Gang, og jeg husker de lyse Som

meraftener ved Bolværket, naar Svalerne

skreg under den blegnende blaa A ftenhim 

mel. og Havnens grønne Vand fik Himlens

Farve, og Maanen steg stor og gylden frem

over Dampmøllen paa den anden Side Van

det . . . Det var Aftensejlturenes T id ; i en

lejet Baad roede vi langt ud i Kalvebod-

strand, og Maanen slog sin gyldne, gyngende

Drømmebro ud for os, og forbi vor Baad

gled andre Baade med lyse Kjoler i Bag

stavnen og raske Gutter ved Aarerne, og

hen over det svagt bølgende, blanke Vand

lod en følsom Sang til en langtrukken

M elodi:

Og hor saa, Ellen, hvis Du vil,

kom ned paa Tømmerflaaden,

saa lægger jeg med Baaden til,

og saa gaar Du i Baaden . . .

Atten Aar

v.ar

jeg den Gang — det er

længe siden. Jeg gaar rask gennem Bro

gade og vender m ig ikke ved Hjørnet.

=!:

Fra Brogade bøjer man om i Strandgade.

Nr. 6 her er det Sted, hvor T o r d e n s k j o ld

boede; et Par Værelser er endnu bevarede

som i den store Søhelts Dage. Et Stykke

længere henne finder man det lille mærke

lige Hus med Tag i tre Afsatser, som for

Tiden kaldes „Kafé Dokken!“

Og naar man saa kommer ud i W ilders-

gade, Dronningensgade, St. Annægade . . .

Især W ildersgade er uudtømmelig paa ma

leriske Virkninger.

Karnapper, Kviste, fremspringende Tag

skæg, Gavle, Skorstene, aabenstaaende Luger

danner hvert Øjeblik det mest pittoreske

Virvar. Man lægge Mærke f. Eks. til de to

Steder Nr. 41 og Nr. 43 — nederst den lange

hvidkalkede Mur [med dens sorte Luger —

og derover de højtopstigende Gavlkviste med

fremspringende Kraner. Eller man stille sig

ved Kanalen for Enden af W ildersgade og

se, hinsides det grønne Vand, det store,

enligtstaaende, gammeldags Hus løfte sig —

med brede, mangetavlede Rudeflader med

røde Tagstriber, der skæres og brydes af

Gavle og Kviste, og med meget ubestemme

ligt, men malerisk Skrab op omkring ., . .

Der er stille i disse gamle christianshavn-

ske Gader. Gaa en Gang ind i en af de

gammeldags Gaarde, hvoraf man finder saa

mange derude — med Svalegange og V in

duerne tæ t op til hverandre i Vægge af

Fjæleværk. Der er ganske stille derinde;

ingen færdes ad de gamle skrøbelige Fri-

trapper eller over de faldefærdige Svale

gange. En Svend viser sig ved et Værk

stedsvindu, i Færd med at tømme sin Bajer,

og en Kat lister hen ad Svalegangens Ræk

værk. Fra en grøn Elm inde i en Nabo-

gaard lyder svag Fuglepippen, og nogle

Fluer snurrer uforstyrret i en Krog, hvor

Solen skinner.

Og udenom det altsammen ligger saa,

som en grøn Ramme Christianshavns Vold

med sin sivfyldte Stadsgrav. Lad være,, det

er en lidt slidt Ramme her og der — Børn

og Bøller, brave Folk og fulde Folk har af

gnavet den. Den er dog med sine brede,

skyggefulde Træer, sine store grønne Flader

det fattige, forfaldne Christianshavns Som

merglæde. I Middagsstunden ser man smaa

Arbejder-Klynger fra Burmeisters Værksted

sidde i det grønne Græs paa Voldens Kant,

spisende, snakkende og rygende; andre har

strakt sig paa Ryggen og sover, med Hatten

over Øjnene, de Retfærdiges Middagslur; i

ærbødig Afstand derfra snuser en Vagabond

eller Drukkenbolt med rødblaat, skægstub

bet Ansigt.

Men naar Aftenen kommer, da fyldes alle

Bænke af Christianshavnere, som trækier

frisk Luft. Og er det Skærsommer, saa

dufter Hvidtjørnen langs Stadsgravens Rand,

og Nattergalen synger i det duggede Krat,

og unge Mænd og unge Kvinder drømmer,

med Blikket paa den store Guldmaane, som

stiger i den violette Luft langt ude over

Amagerland.

Den nye „Børnehusbro“.

Kun to Broer fører — fraset Wildersbro

— over Christianshavns Kanal, nemlig

„Snorrebroen“, der forbinder de to Partier

af St. Annagade, og „Børnehusbroen“, der

fører fra Lille Torvegade til Torvet. Begge

Broer stammer fra Christianshavns første

Tid, men er gentagne Gange bievne om

byggede og forbedrede.

I de sidste Aar har der været stærk Trang

for en Udvidelse af „Børnehusbroen“, der

var for smal til den Trafik, der efterhaan-

den er blevet ad denne Hovedvej til Ama

ger, og der er nu endelig taget fat paa en

Ombygning, medens en interim istisk Bro

skal optage Færdselen, saa længe Arbejdet

staar paa.

Den nye Bro, hvoraf vi bringer et Bil

lede, vil blive I

Meter bred (den gamle

var 8 Meter), heraf bliver de

Meter

Kørebane. Den kommer til at hvile paa

4 Hjørnepiller af ru Granit, der samtidig

bærer Sporvejsmasterne, og 4 Bropiller, der

springer et Stykke frem, saa de danner

smaa Altaner, hvorfra man ugenert af Færd

selen kan nyde Udsigten over de maleriske

Kanalpartier. Det gamle, enkle Jernge

lænder bibeholdes. Broen, der vil komme

til at staa godt til Omgivelserne, er teg

net af Stadsarkitekt W right.

Til Reproduktion ønskes

et Billede af den gam le

Bugelske Købmand

gaard

(nuværende Frederiksholms Kanal 1®

—18), tidligere kendt under Navnet det

Knuthske eller Plessiske Hotel.

G. Bugel Hartmann,

Fredr. 6tes A lle 5.

{m&m

1SP

KBHVN.* NIELSEN&LYDICHE (AXEL SIMMELKlÆ"’