186 / 212
KØBENHAVNS BYMUSEUM
183
en søster til donators hustru, der fik det foræret i 1943 på den be
tingelse, at det ikke måtte sælges eller bortgives uden først at være
blevet tilbudt Bymuseet. Donator oplyser endvidere, at det sikkert er
malt i ig205rne, da fuldmægtig J. A. Jensen havde bolig på Lade
gården.
Endnu på dette tidspunkt havde dette sted og dets omgivelser be
varet enkelte mindelser om dets tidligere idylliske tilstand, selv om det
ikke længere havde en landlig karakter. For at fornemme duften af
muld måtte man ud til de lidt fjernere forstæder Brønshøj og Utterslev.
I 19 12 har Otto Nielsen malt det såkaldte »slot« på Horsebakken i
Utterslev, dengang landsbyens mest anselige bygning, som i modsæt
ning til den øvrige bebyggelse var to stokværk højt, grundmuret med
tegltag. Traditionen ville iøvrigt vide, at det var den oprindelige Ut-
terslevgårds hovedbygning. Imidlertid var det dog næppe mere end
halvandet hundred år gammelt, da det nogle år efter sidste verdens
krig blev nedrevet. Skønt det til sidst var meget forfaldent og derfoi
ikke længere nogen pryd i landskabet, betragtedes dets forsvinden dog
som en trist afslutning på den gamle landsbys historie.
Såvidt det er muligt indenfor de givne rammer prøver museet også
at erhverve billeder af den yngre generation, thi også dens opfattelse
af byen, dens huse, mennesker og millieu har betydning for eftertiden,
og hvad sådanne billeder muligvis kan mangle i topografisk nøjagtig
hed opvejes som oftest af den stemning, de udstråler. Det gælder en
kunstner som Frede Jensen, der i to tegninger, udført i voks, har givet
en skildring af folkelivet på Kongens Nytorv ved Hotel d’Angleterre
og på Østergade set fra Amagertorv. Den morsomme teknik, han har
anvendt i disse, gør ligesom tegningerne mere levende, end hvis de var
udført med bly.
Foruden rent topografiske billeder er erhvervet en meget smuk
miniature af maleren Christian Hornemann (1765-1844) forestillende
arkitekten, oberstløjtnant i borgervæbningen, brandmajor H. C.
Schmidt (176 5 -1826 ). Som chef for brandvæsenet var det ham, der
udarbejdede tegningerne til Nikolaj kirketårns indretning til hoved
brandstation 182 1-23, efter at kirken siden branden 1795 havde hen
ligget som ruin.
Derimod må to portrættegninger af den afdøde kunstner Holger
André Glintholm (1905-66) sikkert betragtes som »folkeliv«, idet den