Previous Page  116 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 213 Next Page
Page Background

116

HANS H ENR IK ENGQVIST

Gavlhusene Lille Kongensgade 25-29. Rekonstruktionsforsøg tegnet på grundlag

af skitseopmåling i Saml. af Arkitekturtegn. Her gengivet i mål 11300.

Ejendommen Lille Kongensgade 25 omfattede et dybt gavlhus af

bindingsværk med grundmuret gadeside og et nærmest kvadratisk

bindingsværksbaghus med heltag samt i den ene side af gården et

bræddeklædt trappehus, som forbandt de to bygninger. Det 5,5 m

brede og 10,7 m dybe gavlhus var to etager højt over en hvælvet kæl­

der. Den grundmurede gadeside, der havde tre vinduesfag i bred­

den, afsluttedes opad til med en høj svunget renæssancegavl, der var

prydet med bånd, indfatninger og topstykke af sandsten. Ifølge en

vurderingsforretning fra 1783 og en brandtaksation fra 1796 rum­

mede stueetagen en gennemgående todelt forstuegang, en tofags stue

med bilæggerovn mod gaden og et tofags kammer mod gården. For­

mentlig har den skorsten, hvorfra stuens bilæggerovn blev betjent,

haft sin åbning ind mod kammeret. I anden etage lå der en trefags

sal mod gaden og et tofags kammer samt en lille forstue mod gården.

Husets køkken fandtes i baghusets kælder, hvortil der var nedgang

fra gården. I etagen ovenover lå der i det vestre fag en gennemgående

forstue med udgang til baggården. Herudover rummede etagen en

trefags stue med alkove og et kammer. Baghusets to øverste etager

omfattede hver især en forstue, en sal (stue) med bilæggerovn, et

kammer og et køkken med åben skorsten. I 1783 synes hele forhuset

tillige med baghusets kælder og stueetage således at have fungeret

som een stor bolig, medens der i baghusets øverste etager var indrettet

to små selvstændige udlejningslejligheder.