![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
KØBENHAVNSKE BORGERHUSE 1600-1650
111
rigt er det herigennem at erfare, at hovedtrækkene i den plandispo
sition, vi lærer at kende i 1712, forbliver uændrede indtil bebyggelsen
1
1795
går
til grunde. Ganske vist indrettes der kort før 174028 en
særskilt lejlighed i gavlhusets anden etage med tilhørende sale og
kamre i den forhen halvtomme øverste etage, men denne ændring
gennemføres uden at fjerne de oprindelige skillerum.
Det grundmurede gavlhus øst for »Bremerslossel« (1689 Ved Stran
den 3) omtales i et skøde fra 1 7 1 329 som to loft højt over kælderen. I
et kun tre år yngre skøde siges huset at omfatte fire etager. Da den
sidstnævnte angivelse stemmer godt overens med afbildningen på
stikket efter van Wijck’s maleri fra 161 1 , er det nok den, vi må regne
med. I bredden omfattede huset tre vinduesfag, mens dybden kun var
7,9 m. Op til gavlhuset lå der langs det vestre naboskel en to stokværk
høj og syv fag lang sidebygning af bindingsværk, hvorunder der var
kælder. Endelig fandtes der et lille tofags hus bagest i gården, hvori
der var guldsmedeværksted.
I den ældste bevarede beskrivelse af bygningernes indretning, som
er fra 1775,30 rummede gavlhusets stueetage en gennemgående for
stuegang og en stue. I anden etage var der en sal og i de to øverste
etager nogle mindre sale og kamre. I sidebygningens stueetage lå der
op til gavlhuset et trefags sengekammer. Herefter fulgte et tofags køk
ken med åben skorsten og et tofags kammer, hvorfra der var afdelt et
mindre spisekammer. Anden etage rummede en lille forstue (op til
gavlhuset), et trefags køkken med åben skorsten samt en trefags stue.
Trappen var anbragt i et lille trappehus i hjørnet mellem gavlhuset og
sidebygningen.
At de i 1775 beskrevne bygninger i alle difælde går tilbage til begyn
delsen af 1700-årene fremgår dels af de førnævnte skøder, dels af
Den generale Opmåling 1755.31 Og som tidligere berørt svarer be
skrivelsen i skødet fra 1716 så godt til afbildningen på stikket, at man
må gå ud fra, at i det mindste gavlhuset må være ældre end 161 1 . Da
der ikke er plads til et køkken i det lille gavlhus, må det lige fra først af
have været udstyret med en sidebygning, som formentlig er identisk
med den, der nævnes i de to skøder fra 1 71 3 og 1716 og beskrives i
vurderingsforretningen fra 1775. Hvad plandispositionen angår, sa er
denne for gavlhusets vedkommende så enkel, at den ikke lader sig
ændre, bortset fra at de to øverste etager fra først af meget vel kan