![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0110.jpg)
110
HANS HENR IK ENGQVIST
som gik et stykke ud under gårdspladsen. At dømme efter stikket efter
van Wijck’s maleri, hvor gadesiden fremtræder med en høj svunget
gavltrekant, vandrette bånd og smedede murankre, må det store gavl
hus være opført ved tiden omkring 1600. Op mod gavlhusets gadeside
lå der en stor udskudsbod, som omtales første gang i 1609 og sidste
gang i 1678. En fritrappe i husets midtakse førte op til en gennem
gående forstuegang, i hvis bageste del trappen til de overliggende
etager var anbragt. (I 1 71 2 omtales forneden en »etaliansche« (itali
ensk) trappe og herover en vindeltrappe). På hver side af forstue
gangen lå der to tofagsstuer, hvoraf de, der vendte ind mod gården,
var udstyret med »åbne caminer«. Gadestuen til højre blev opvarmet
med en bilæggerovn, medens der i den tilsvarende stue dl venstre stod
en vindovn. Etagen ovenover havde samme plandisposition som stue
etagen. Også her var rummene mod gården udstyret med kaminer. Da
skillevæggene mellem den gennemgående forstuegang og de flankerede
sale i husets forreste del var af brædder, har de fem fag mod gaden
muligvis fra først af udgjort een stor sal. Husets tredie etage, der rum
mede et loft med nogle småkamre, afdelt med bræddevægge, har sik
kert - ligesom de tre lofter i det store tag - været beregnet til vare
oplagring.
I sidebygningen langs det vestre naboskel lå der i stueetagen nær
mest gavlhuset en lille stue med vindovn. Herefter fulgte køkkenet
med sin åbne skorsten samt et mindre spisekammer. I etagen ovenover
var der med brædder afdelt et par småkamre, hvortil der var opgang
ad en udvendig trappe. På grunden fandtes der herudover i 1 71 2 et
større sidehus langs det østre naboskel samt et baghus, som begge synes
at have været indrettet til selvstændige boliger.25
Den generale Opmåling 1 75526 og en vurderingsforretning fra 1712
samt et meget udførligt inventarium fra 1 7 1927 udgør grundlaget
for de optegnede etageplaner, som næppe kan have undergået væ
sentlige ændringer i de godt hundrede år, der var hengået siden byg
ningen blev opført. I denne forbindelse skal det nævnes, at en stor
del af det i 1 7 1 2 og 1719 beskrevne rumudstyr (astraggulve og gam
melt panelverk m.m.) synes at hidrøre fra 1 600-årenes første halvdel.
Da der for denne ejendoms vedkommende findes en lang række
inventarier, vurderingsforretninger og brandtaksationer, kan man
følge de i tidens løb foretagne bygningsændringer meget nøje. Lære