Previous Page  110 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 213 Next Page
Page Background

110

HANS HENR IK ENGQVIST

som gik et stykke ud under gårdspladsen. At dømme efter stikket efter

van Wijck’s maleri, hvor gadesiden fremtræder med en høj svunget

gavltrekant, vandrette bånd og smedede murankre, må det store gavl­

hus være opført ved tiden omkring 1600. Op mod gavlhusets gadeside

lå der en stor udskudsbod, som omtales første gang i 1609 og sidste

gang i 1678. En fritrappe i husets midtakse førte op til en gennem­

gående forstuegang, i hvis bageste del trappen til de overliggende

etager var anbragt. (I 1 71 2 omtales forneden en »etaliansche« (itali­

ensk) trappe og herover en vindeltrappe). På hver side af forstue­

gangen lå der to tofagsstuer, hvoraf de, der vendte ind mod gården,

var udstyret med »åbne caminer«. Gadestuen til højre blev opvarmet

med en bilæggerovn, medens der i den tilsvarende stue dl venstre stod

en vindovn. Etagen ovenover havde samme plandisposition som stue­

etagen. Også her var rummene mod gården udstyret med kaminer. Da

skillevæggene mellem den gennemgående forstuegang og de flankerede

sale i husets forreste del var af brædder, har de fem fag mod gaden

muligvis fra først af udgjort een stor sal. Husets tredie etage, der rum­

mede et loft med nogle småkamre, afdelt med bræddevægge, har sik­

kert - ligesom de tre lofter i det store tag - været beregnet til vare­

oplagring.

I sidebygningen langs det vestre naboskel lå der i stueetagen nær­

mest gavlhuset en lille stue med vindovn. Herefter fulgte køkkenet

med sin åbne skorsten samt et mindre spisekammer. I etagen ovenover

var der med brædder afdelt et par småkamre, hvortil der var opgang

ad en udvendig trappe. På grunden fandtes der herudover i 1 71 2 et

større sidehus langs det østre naboskel samt et baghus, som begge synes

at have været indrettet til selvstændige boliger.25

Den generale Opmåling 1 75526 og en vurderingsforretning fra 1712

samt et meget udførligt inventarium fra 1 7 1927 udgør grundlaget

for de optegnede etageplaner, som næppe kan have undergået væ­

sentlige ændringer i de godt hundrede år, der var hengået siden byg­

ningen blev opført. I denne forbindelse skal det nævnes, at en stor

del af det i 1 7 1 2 og 1719 beskrevne rumudstyr (astraggulve og gam­

melt panelverk m.m.) synes at hidrøre fra 1 600-årenes første halvdel.

Da der for denne ejendoms vedkommende findes en lang række

inventarier, vurderingsforretninger og brandtaksationer, kan man

følge de i tidens løb foretagne bygningsændringer meget nøje. Lære