114 / 213
114
HANS HENR IK ENGQVIST
prospekt. Det samme gælder det lille grundmurede hus (næst efter
bindingsværksgavlhuset på hjørnet af Nissegangen), som i så høj
grad ligner det tidligere beskrevne Ved Stranden 2.
Vi skal se lidt nærmere på den store grundmurede bygning med de
svungne gavlkviste og det spirprydede trappetåm. Ejendommen ( 1689
nr. n - 1 2 ) , der havde tilhørt Christoffer Walkendorf, blev i 1602
erhvervet af Christian IV, som her lod indrette en »Gæstegaard ved
Stranden«.34 Man ville gerne tro, at det var den byggeglade konge,
der havde ladet det store, flotte hus opføre. Det mærkelige er blot, at
hele bygningskomplekset lige fra først af synes at have været disponeret
som en dobbeltgård, omfattende to ens forhuse med tilhørende side
bygninger, som lå ryg mod ryg under et fælles tag. Den dybe grund var
således opdelt i to smalle gårdsrum, hvorfra der var udkørsler til
Læderstræde.35
I hvert af forhusene var der ifølge vurderingsforretninger fra 1719
og 1740 en gennemgående forstuegang. (På stikket anes trappen op til
den vestre indgangsdør). På den ene side af forstuegangen lå der en
stor gennemgående stue med kamin og på den anden side (nærmest
gavlene) en mindre stue mod gaden og et kammer mod gården. (I
den østre halvgård var der i 1740 på dette sted en gennemgående
stue). På hver side af sidebygningens længdegående hovedskillerum
fandtes nærmest forhuset en stor stue med bilæggerovn. Herefter
fulgte køkkenet og endnu et par stuer, af hvilke den største - nærmest
køkkenet - var udstyret med kamin. Trappetåmene stod i hjørnet
mellem forhus og sidebygning.
En dobbeltgård af dette format er i sig selv bemærkelsesværdig. Og
som gæstegård forekommer den umiddelbart uforståelig. Men måske
er forklaringen den, at dobbeltgården er opført før 1601 og således
skylder Christoffer Walkendorf sin tilblivelse.
Dobbeltgårde findes bl.a. i Køge og Malmo. Fra sidstnævnte by kan
nævnes det såkaldte »Rosenvingeska huset« i Våstergatan, en dobbelt
gård opført i 1534.36 Dobbeltgårdene i Køge er fra første halvdel af
1 600-årene.
Når det gælder plandispositionen i den store dobbeltgård ved Stran
den, virker den ingenlunde fremmed, især hvis man betragter hver
halvdel for sig. Hovedformen og rumfordelingen i den lange sidebyg-