150 / 213
150
LARS N. HENNINGSEN
sesse Sophie Hedevig. Der var dels gejstlige, dels verdslige bøger.68
Blandt de første var Amdts Om den sande Kristendom på fransk, som
grev Zinzendorf havde foræret prins Carl og med egenhændig dedi
kation foran. Blandt de verdslige var Hapelii Relationes Curiosae69
Jeg havde lejlighed til at ræsonnere med bibliotekets leder
Anchersen70 om forskellige bøger..............Bagefter var jeg på en bog
auktion, besørgede endnu nogle nødvendige dng i København og gik,
ledsaget af forskellige, mest landsmænd, atter om bord med skipperen.
2g. august,
fredag, var det stadig søndenvind og modvind, dog var
det stille. Da det undertiden regnede, blev vi om bord. Jeg benyttede
lejligheden dl atter med Guds hjælp at bringe mit sind og mine sanser,
der hidtil var blevet temmelig distraheret, i ro, læste også og skrev.
Tog om eftermiddagen byen København, der lå foran os, i nøje øje
syn efter dens beliggenhed. Da det om aftenen blev ganske stille, faldt
de forskellige skiftende klange behageligt for øret. For snart lod trom
merne i kastellet, snart klokken på Holmen, foruden slotsklokkerne i
byen, snart trompeterne, trommerne og klokkerne på de moskovitiske
skibe og endvidere kanonerne dér og andetsteds sig høre højt.
go. august,
lørdag, efter at der om natten havde været et slemt tor
denvejr og stærk regn, var det om formiddagen stille og tåget. Da det
blev nordenvind, blev ankeret lettet og sejlene sat. Vi vandt dog kun
lidt og næppe en mil frem. Hen mod aften måtte vi kaste anker mel
lem Amager og Saltholm. Om eftermiddagen blev det et herligt vejr,
som jeg benyttede mig af efter at have skrevet og læst i kahytten. Vi
så en mængde sæler, hørte dem også b rø le
Da vi sejlede forbi
en tønde, observerede vi, at den foroven var bred og beslået med jern-
bånd. Den skal være forankret med en jernkæde.
Her vil vi forlade Brandt. Han vendte hjem til Havnbjerg og fort
satte i embedet til sin død i 1752. Tycho sled tre år som pebling i Fre
deriksborg, men nød samtidig godt af skolens stipendier. I 1740 blev
han dimitteret til universitetet,71 og endnu i 1743 boede han som stu
dent i København, usselt logerende i et kælderværelse.72 Studierne trak
ud. En tid var han i Norge, derpå i Tyskland, bl.a. i Halle, og faderen
nåede ikke at se ham som kandidat eller i embede. Han forsvinder ud
i mørket for os.73