156 / 213
156
LARS N. HENNINGSEN
fer m. m. Handelen med disse stærkt
eftertragtede »kineserier« var så ind
bringende, at Lintrup i 1743 for
60000 rdl. kunne købe Gjorslev, Sø
holm og Erikstrup. RA privatarkiv
nr. 5893, Christen Lintrups kasse-
og hovedbog 1739—41 (pk. 1).
62. Andreas Winther, 1672—1749, apo
teker, ejede 1715—1741 Løveapote
ket på Amagertorv. De danske apo
tekers historie bd. 1, 1925, s. 248.
63. Det samme som fjerdedagsfeher, fe
ber, der indfinder sig hver tredje
dag.
64. Hyppigt anvendt lægemiddel bestå
ende i en blanding af pulver med
honning, sukkersaft eller frugtmos.
65. Kalkbrænderiet var grundlagt af
Felix du Sart og Antoine Bonfils i
nærheden af Langebro i 1729 og
blev flyttet uden for Østerport i
1731. Det nød fuld toldfrihed for de
tilførte kalksten, stenkul og tørv. I
I737> da fabrikkens grundlæggere
begge var døde, drev Antoine Bon
fils’ enke, Gabrielle Pigeon, og Mat-
thieu Toyon fabrikken. Bruun: Kjø-
benhavn bd. 2, 1890, s. 628. Chr.
Gandil: Matthieu Toyon, Hist.
Meddi. om Kbh. 1962, s. 40-43.
RA Rtk. 2211.99 resolutionsprot.
1737 nr. 140.
66. 1707—55 var området mellem Told
bodgade og havnen udlagt som
tømmeroplagspladser for de køben
havnske tømmerhandlere. Nærmest
toldboden lå den kongelige sav
mølle, som tilhørte orlogsværftet.
Kvæsthuset lå, hvor nu DFDS’s
hovedbygning ligger. På den anden
side af Toldbodgade lå fugtige stræk
ninger. Herm. Andersen: Kjøben
havns toldbod fra de ældste tider og
indtil vore dage, 1915, s. 47 ff.
67. Biblioteket lå over Trinitatis kirke.
Efter branden i 1728 blev bog
bestanden genopbygget især ved ga
ver. Ved Arne Magnussens død i
1730 fik biblioteket hans bogsam
ling og især håndskrifter, som blev
opstillet samlet i den fjerneste ende
af bibliotekssalen, adskilt fra det
øvrige af en skranke. Balder Erich-
sen i Ex Bibliotheca Universitatis
Hafniensis 1920 s. 122 ff.
68. Prinsesse Charlotte Amalie, 1706-
82, Christian 6.’s søster, arvede
sammen med sin kongelige broder
prins Carl og prinsesse Sophie
Hedevig, der døde ugifte 1729 og
l T
55
-
Charlotte Amalie overlod
straks sin del af den arvede, pieti
stisk prægede bogsamling til Uni
versitetsbiblioteket, hvor den altså
befandt sig allerede 1737. Se ang.
denne påvisning Balder Erichsen op.
cit. s. 141 ff.
69. De nævnte bøger, Johann Amdt:
Quatre Livres du Vray Christianis-
me, Paris 1725, oversat fra tysk af
grev Zinzendorf, brødremenighedens
stifter, og E. G. Happelii: Grosste
Denckwiirdigkeiten der Welt oder
so-genannte Relationes Curiosae . . .
1-5, Hamburg 1683-91, findes sta
dig i Universitetsbiblioteket, for
synet med iklæbede mærker: »Do-
num Regiae Celsitudinis Principis
Charlottæ Amaliæ«. Arndts præ
pietistiske opbyggelsesbøger »Om
den sande Kristendom« og Hap
pels historiske arbejder træffes hyp
pigt i tidens bogsamlinger hos høj
og lav. O. Nielsen: Kjøbenhavn på
Holbergs tid, 1884, s. 161 ff.
70. Hans Peter Anchersen, 1700-1765,
1733 universitetsbibliotekar, 1736
professor. DBL bd. 1, s. 292.