151 / 213
TU R IST I KØBENHAVN I 1737
151
NOTER
1. Præstehistoriske Samlinger bd. 1,
1
933
>
s-
Achelis: Matrikel der
schleswigschen Studenten bd. 2,
1966, nr. 6086. Kjøbenhavns Uni
versitets Matrikel bd. 3, 1912, s. 1.
Personalhistorisk Tidsskrift 8. rk.
bd. 2 s. 211.
2. Bjørn
Kornerup:
Frederiksborg
Statsskoles
historie
1630-1830,
1933, s. 122, 135, 137.
3. Michael Neiiendam: Erik Pontop-
pidan bd. 1, 1930, s. 145, 175, 177.
4. Originalen beror i landsarkivet i
Åbenrå, Egen præstearkiv, H 15.
Dagbogen er uden egentlig forfatter
angivelse og datering. Stilen er knap
og kortfattet, og talrige ord er for
kortet. Da Brandts skrift tilmed er
meget lille og noget gnidret, har
læsningen i en del tilfælde voldt
problemer. Forhåbentlig har det dog
ikke givet anledning til væsentlige
fejltolkninger og misforståelser.
5. Kridtforekomsterne i Møns og
Stevns klinter blev udnyttet i byg
geriet. Den fine skrivekridt blev an
vendt af malere. De grovere kridt
sten, limstenen, der bl. a. fra klinten
ved Højerup styrtede ned på stran
den, blev enten brugt til at brænde
kalk af, eller de blev på stedet skå
ret til bygningssten. Disse blev be
nyttet på egnen eller sejlet til Kø
benhavn. Her er f. eks. N. Eigtveds
asiatiske pakhus fra o. 1750 opført
af kridtsten fra Stevns. S. Abild-
gaard: Beskrivelse over Stevns Klint,
Kbh. 1759.
6. Dragør.
7. Knippelsbro.
8. Sandsynligvis det klokkespil på 42
klokker, som blev opsat i Nicolai
kirkes tårn, hvor det var færdigt til
brug i februar 1737. 1744 blev det
flyttet til Frue kirke; her overlevede
det til branden i 1807. Carl Bruun:
Kjøbenhavn bd. 2, 1890, s. 663 f.
RA, Danske Kancelli, Sjællandske
Tegneiser 1737 nr. 68.
9. Erik Pontoppidan, 1698-1764, siden
1735 dansk hofpræst, boede på
hjørnet af Frederiksholms Kanal og
Ny Vestergade, hvor nu ejen
dommen Frederiksholms Kanal nr.
14 ligger (Vester kvarter matr. nr.
284). Huset, der ejedes af kongen
og tjente som embedsbolig for hof-
præsten, var i 1730’erne ret for
sømt, så der måtte foretages en del
reparationer; i 1737 fik Pontoppi
dan således indrettet et nyt studere
værelse. RA Rtk. 2211.99 res. 1737
nr. 92 og 2242.8 bilag 361.
10. At identificere manuskriptets
P.Br.
og
N.Br. med sikkerhed synes ikke
muligt. De var tilsyneladende brød
re, se under 11. august. Muligvis er
der tale om fortællerens brødre,
Peder Brandt, 1687-1763, kapellan,
senere sognepræst i Egen, og Nico
laus Brandt, 1697-1760, kapellan
sammesteds. Arends: Gejstligheden i
Slesvig og Holsten bd. 1, 1932, s. 82.
11. Conrad Petersen var forfatterens
nevø, søn af sognepræsten i Not
mark 1701-49 Jørgen Pedersen og
hustru Anna Maria Brandt. Han
opholdt sig siden 1732 som student
i København. Achelis: Matrikel der
schleswigschen Studenten bd. 1,
1966, nr. 5051 og Arends bd. 2.
s. 143.
12. På pladsen mellem Gammeltorv og
Nytorv blev det genopbyggede råd