1188 / 1372
1937.
1070
Skr. ang. Overarbejde.
26 Maj. kan fraviges, forsaavidt der mellem vedkommende Arbejds
giver- og Arbejderorganisation er afsluttet en — af Socialmini
steriet godkendt — Overenskomst om en tillempet Ordning.
Yderligere bemærkes det, at det i § 5, Stk. 3, udtrykkeligt
er fastsat, at det tilladte Overarbejde, uanset Udligningen,
skal aflønnes med den i den paagældende Overenskomst for
almindeligt Overarbejde fastsatte Betaling.
d.
Forsaavidt angaar
Tilsynet
med Lovens Overholdelse
henleder man Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Lovens
§ 7, hvorefter Uenighed om præsteret Overarbejdes Lovlig
hed eller dettes Udligning inden for den normale Arbejdstid
af Hovedorganisationerne inden for paagældende Fag eller
faglige Omraade kan forelægges for et af Arbejdsraadet inden
for dets Midte nedsat Udvalg paa 3 Medlemmer, nemlig Raa
dets Formand, en Repræsentant for Arbejdsgiverne og en
Repræsentant for Arbejderne. Dette Udvalgs Afgørelser
er endelige.
Man henleder derhos Opmærksomheden paa, at Over
trædelse af Lovens Regler i Henhold til § 8 kun paatales,
saafremt der fremsættes Krav derom fra det nævnte Ud
valgs Side eller fra faglig Side.
Som det vil ses af ovenstaaende, er Lovens Regler op
bygget paa Grundlag af det ønskelige i, at Organisationerne
selv ved indbyrdes Forhandling i videst muligt Omfang
ordner de herhenhørende Forhold. Ønskeligheden af, at
overenskomstmæssige Forhold bliver bestemmende paa disse
Omraader, kan først og fremmest ses af selve Vilkaaret for
Lovens Anvendelse, nemlig den overenskomstmæssige Nor
malarbejdstid i paagældende Fag.
Men dernæst gælder samme Synspunkt ogsaa de ovenfor
under c. nævnte Regler om Overarbejdets Udligning ved
Bortfald af et tilsvarende Antal Arbejdstimer. Socialmini
steriet har stadig ønsket, at Spørgsmaalet om denne saakaldte
»Afspadsering« bliver lost ad overenskomstmæssig Vej, idet
en saadan frivillig Ordning Parterne imellem paa Forhaand
maa anses for bedre stemmende med paagældende Fags
Tarv end en Anvendelse af Lovens generelle Tvangsregel.