159 / 225
I N D R E FO R HO L D
145
sig til E n evæ ld en . D en unge Konge selv v a r i høj G rad afho ld t, m u n te r og om
gængelig. »Gam le F o lk h a r fo rta lt mig«, sk river Sulim , »at Kongen talte m ed en
hver, som v a r til Stede ved Ku ren . I R idehuset kom h an daglig og øvede sig, saa
h an ho ld tes fo r en a f de stø rste R y ttere i E u ro p a . Der kunde enhv e r tale m ed ham .
Ofte re d h a n ig enn em G ad e rn e ; R o rgerne stod for aabne V induer m ed Glas i H æ n
d ern e og d ra k h an s S u ndh ed , slog og efter T idens B rug ofte Glasset ud p aa Gaden
og itu ; ofte d ra k de h am til og h a n g jo rd e dem Besked. E n h v e r skikkelig Borger
k u n d e da gaa i Kongens Kæ lder og frit d rikk e Rhinskvin.«
D er e r næ p p e Tvivl om , at C h ristian V. m ed sine lystige G ilder og sine m u n
tre F a rte r om N a tten gennem Byens G ader og m ed sit personlige Mod og sin Del
tagelse fo r Byen og dens Vel, h a r staaet de loyale Københavneres H jæ rte langt næ r
m ere en d h a n s tavse, tilbageho ldne og beregnende Fader. Og det v a r et Held, ti
h a n stillede sto re F o rd rin g e r til Byen og dens Borgere. T rod s P rivilegiernes Ud
talelser om In d k v a rte rin g s frih e d i F red stid ho ldtes der dog næ sten stadig en 2000
Mand i B yen ; I den sk aan sk e Krig løb det op til 4—5000, og de, der havde ventet,
at det, sk u ld e blive m in d re efter Krigen, blev bedrøveligt skuffede. Ti da Kongen
»heller en d gerne« saa, at h an s kæ re og tro Borgerskab blev fo rskaanet for den
hid til hafte B esvæ ring m ed Vagter og deslige, »har vi til den E nd e en Del af vore
T ro p p e r h e rin d lad e t komm e, som h e r i G arn isonen stedse forbliver og Bo rgerska
bet strak s alløse skal.« Ti Aar efter Krigen laa d e r en d n u i K øbenhavn 5,400 Mand.
N a a r Byen fa n d t sig i d enn e h a a rd e Indkva rtering sby rde , der svarede til en aar-
lig Udgift a f 20—25000 Kr. laa det sikkert i, at m an ikke havde glem t, hvo r uane t
og p ludseligt C arl X. Gustavs dobbelte Overfald v a r komm et i 1658. Der gik næppe
nogen V in ter m ed Islæg p aa Sundet i F red e rik III.s og Christian V.s Tid, ud en at
d e r op stod Ryg ter om , at Svenskerne v a r p aa Fæ rde. D erfor m aatte m an tage m od
B y rden »eftersom det h a r allern aad ig st saa behaget Hs. kgl. Majestæt og findes nø d
vendigt til en h v e rs Konservation.«
Men d en m ed saa sto re Ofre vedligeholdte G arnison kom alligevel p aa G rund
af K om m an d an te n s, den yng re H ans Schaks, Uduelighed ikke til at gøre nogen
Gavn, d a Sven sk ern e u n d e r Carl XII. i August 1700 gik i L an d ved Hum lebæ k
og ry k k e d e frem m o d Hovedstaden .
B o rg ersk ab et u n d e r den gam le S tad sh aup tm and , Guldsm eden Niels Enevold-
sen, d e r h avde kæm p e t p a a Vo lden i 1658—59, og den energiske Brygger Joh ann e s
Meller, o p fo rd red e forgæves K om m an d an te n til at m øde F jenden. Og i 1728, da der
u n d e r den sto re B ra n d m ang lede Vand og B ønderne kom kø rende m ed deres Vogne
og SlufFer fo r at føre V and ind til Byen, m aatte de blive ho ldende udenfor. Kom
m a n d a n te n h avd e givet O rd re til, at Byens P o rte ikke m aatte aabnes, — og hvor-
fo r? F o rd i m a n k u n d e risikere, at Kongens fine, dy rt betalte hvervede Soldater
vilde finde p a a at desertere!
Som det v a r gaaet Byen m ed Indkva rtering , v a r det ogsaa gaaet den med Skat
ter. T rod s alle sm u k k e O rd om Skattefrihed to r S tatsskatter betalte København i
1668 og sen e re over 30,000 R dlr. i Skat om Aaret fo rud en den trykkende
Kon sum
tion
, d. v. s. en Afgift, som blev svaret at alle h ødevarer, der bragtes til Byen, al
hvert K re a tu r, d e r blev slagtet, af hvert P a r Støvler, der blev syet, af hver Mil, der
blev k ø rt p a a lejet Vogn, o. s. v., o. s. v. Folk, der skulde giftes, betalte Kopu lations
penge, H u sb o n d en betalte Fo lkeskat, L an dm a n d en Græspenge at hver Hest, hvei