![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0152.jpg)
G A D E R OG T OR V E
141
dalena det nybyggede Københavns Slot rive ned og det pragtfulde Christiansborg
rejse sig paa dets Grund, medens samtidig Palai’et i Kalveboderne, ogsaa kaldet
Prinsens Palais, blev bygget.
Under Frederik d. V.s Regering indtraf
300
Aars Dagen for den oldenborgske
Kongestammes Tronbestigelse i Danmark. Kongen, der ogsaa paa anden Maade vi
ste Interesse for Byens Forskønnelse, besluttede at fejre denne højtidelige Begiven
hed ved en stilfuld og fornem Bebyggelse af det lave, til Dels sumpede Terrain mel
lem Nyhavn—Toldboden paa den ene, Bredgade—Havnen paa den anden Led, alt-
saa den Strækning, hvor i sin Tid Frederik III.s Hustru, Dronning Sofie Amalie,
havde bygget sit Sofie Amalienborg og hvor efter dettes Brand
1689
den store Møn
stringsplads og Sofie Amalienborg Have havde ligget. D.
12
. September
1749
blev
det gennem Københavns Magistrat bekendtgjort for Stadens Borgere, at enhver uden
Hensyn til Rang og Stand kunde faa Byggeplads udlagt paa Amalienborg til fri
Ejendom, Inkvarteringsfrihed i
30
Aar og Toldfrihed for alle fra Udlandet indførte
Bygningsmaterialier. Paa den anden Side skulde den af Kongen approberede Plan
over Pladsen nøje følges, »Egaliteten observeres« d. v. s. Husene skulde bygges af
Grundmur og med Vinduerne i Linie, og man mistede sin Ret til Byggepladsen,
hvis man ikke begyndte at bygge inden for et Tidsrum af
5
Aar. Det hele Anlæg
vilde saaledes blive til Zirat for Staden, og Stedet vilde, som Magistraten udtrykte
sig, »blive bekvemt for de Negotierende at bebo, eftersom det laa nær Havnen og
Toldboden og uden Tvivl ikke lidet contribure til Commercien at facilitere og be
fordre. «
Det nye Kvarter fik imidlertid ikke det Præg af Negotie eller Commercie, som Ma
gistraten sandsynligvis har tænkt sig. Det blev et Adelskvarter. De »fire Hoteller«,
som Kongen havde reserveret Plads til omkring »Frederikspladsen«, nu Amalienborg
Plads, skænkede han
1750
til de fire Adelsmænd, der opførte de efter dem en Tid
benævnede Palai’er, det Schackske (nu Kongens Bolig), det Brockdorffske (nu Kron
prinsens), det Moltkeske (nu Receptionspalai’et) og det Levetzauske (nu Prins Chri
stians). Grundstenen blev lagt til Frederikskirken, der langsomt skød i Vejret, og som
først i vore Dage blev fuldendt af en Handelsmand, der fuldførte hvad Danmark—
Norges souveraine Konger ikke havde formaaet. Og rundt omkring rejste der sig
stilfulde og fornemme Bygninger, bl. a. det kgl. Frederiks Hospital, til hvilket Grund
stenen blev lagt i
1752
.
Men det var nu alligevel ikke enhver forundt at blive Ejer af en Gaard paa
Amalienborg, trods Udtrykket i Magistratens Bekendtgørelse, at det stod enhver
aabent uden Hensyn til Rang og Stand. Ti da N. G. Lund i
1754
androg om at faa
Privilegium paa at maatte drive Ølbryggeri i sin nye Gaard derude, saa rynkede
den velvise Magistrat paa Næsen og kunde ikke begribe, at en Ølbrygger kunde
lægge en saadan Dristighed for Dagen.
Senere fremstod de store Bygninger, Fødselsstiftelsen og Almindeligt Hospital
herude, og det blev kun selve Strækningen langs Havnen, der indrømmedes »Nego-
tien og Commercien«. Paa den, fra St. Anne Plads til Ny loldbodgade, byggedes de
store Pakhuse, medens Trekanten mellem Ny Toldbodgade, Toldboden og loldbod-
vejen, hvor tidligere Toldbodmøllen havde staaet, udlagdes til Botanisk Have.
Af den Henrykkelse og Begejstring, der betog Københavnerne ved dette stoie