151 / 225
B Y E N S U D V I D E L S E
137
Løngang havde ført over, og ud til Strømmen. Den blev kaldet Frederiksholms
Kanal og hele det nye Kvarter fik efter Kongen Navnet Frederiksholm. Til Minde
om den lykkelig afslaaede Storm blev den Gade, der kom til at løbe nærmest
og langs det korte Stykke Vold fra Vandmølletaarnet paa Vandkunsten hen til
Skansen ved Farveriet (omtrent paa Overformynderiets Grund), hvor Kampen havde
været haardest og Svenskerne nærmest ved at faa Fodfæste paa Volden, kaldet
Stormgade. Ved Opfyldningen fremstod — foruden Gaderne Øst for Stormgade —
Løngangsstræde paa den opfyldte Mølleaas Plads og Vandkunsten, hvor Mølledam
men før havde været.
Ogsaa i Byens nordlige Del blev der foretaget Forandringer. Den gamle Vold,
der fra Nørre Port for Enden af Nørregade havde ført parallel med den skraa Hus
linie paa Nørretorv hen til Reformert Kirke og derfra omtrent ned langs Gotersgade
— se Kortet S. 71 — blev først lagt ud til Byggepladser i 1650. Derved fremkom
Rosenborggade, hvorfra Fredriksborggade og Tornebuskegade førte ud mod Volden
og St. Gertrudsstræde ind i det gamle Stræde af samme Navn, der forsvandt ved
Kultorvets Anlæg. I 1670 lod Christian V. den gamle Nørre Port nedrive og en ny
statelig Port opføre for Enden af Frederiksborggade. I Anledning deraf blev Frede-
riksborggade gjort bredere og forlænget helt ned til Lille Købmagergade. Da Kul
torvet blev anlagt, faldt saa vel dette forlængede Stykke Gade som Mikkel Vibesgade
paa Torvets vestlige og det gamle St. Gertrudsstræde bort paa dets østlige Side.
Paa Resterne af den planerede gamle Østervold opstod endelig, men meget lang
somt, nuværende Gotersgade, der først hed Store Kongensgade.
I denne Del af Byen foregik der ingen større Forandringer før i det følgende
Aarhundrede. Des større var Forandringerne i den gamle Del af København, især
omkring Gammel Torv. En stor Brand, der i 1685 ryddede godt op i Kvarteret
mellem Badstuestrædes nordligste Del, Vimmelskaftet og Torvet, bragte Christian V.
paa den Tanke at forlænge Vimmelskaftet i ret Linie ud til Gammel Torv. Derved
fremstod Nygade, men Berettigelsen til Navnet Vimmelskaftet bortfaldt med det
samme. Og en Menneskealder senere, efter Kæmpebranden 1728, blev Nygade fortsat
paa den anden Side Torvet i Fredriksberggade, der i lige Linie førtes ud til Vester
Port i Stedet for de gamle, nedbrændte, smalle og krumme St. Clemens Stræder.
Vester Port var allerede ved Voldens Udvidelse og Forlængelse ned til Havnen,
hvor den sluttede med Rusenstens Bastion, i 1667 bleven flyttet fra sin gamle Plads
ud for Vestergade hen foran St. Clemensstrædet. Den gamle Mølleaa, der tidligere
var løbet om ad Løngangsstræde og hen til Vandkunsten, blev nu afledet og ført i
lige Linie ned til Strømmen, langs Vester Vold gennem den senere fremstaaede F i
losofgang.
Voldene omgav saaledes nu Byen, gaaende ud fra det under Fredrik III. op
førte Kastel eller Citadel, ved Havnens Indløb Nordfra, i en Bue til Riisenstens Ba
stion ved Havnens Indløb Sydfra. For ganske at lukke sin Hovedstad inde bag de
skærmende Volde og gøre Adgangen til den saa vanskelig som mulig, lod Christian
V. fra 1682 —92 foretage de store Opfyldninger paa Amagersiden. Mod Sydost fyldtes
der ud i det flakke Vand i Kalvebodstrand til »Kigkurven« ved den senere Lange
bro, der netop blev anlagt som en Gangbro for Soldaterne mellem Riisenstens Ba
stion paa Sjællandssiden og den ny Befæstning paa Amagersiden. Mod Nordvest
blev der fyldt ud paa den oftomtalte langt fremskydende Grund »Rævshalen«, ud til