153 / 225
G A D E R OG T O R V E
139
Om end Regeringen under Enevælden sad inde med ganske andre Midler end
tidligere Regeringer til at skaffe sine Rud og Refalinger Hørighed og Lydighed, var
Kampen imod Tidens Mangel paa Renlighed paa Gader og Stræder dog lige haard
endnu. Men den enevældige Arvekonge ønskede bestemt, at hans Residensstad
skulde kunne »regnes lige med andre policerte Stæder«, og Regeringen blev ved med
sine Paalæg
0111
at holde Gaderne rene, sørge for anstændig Rrolægning, ordentlige
Rendestene og Belysning
0111
Aftenen. Og fremad gik det,
0111
end kun langsomt.
Smitsomme Sygdomme dukkede stadig op som tydelige Vidnesbyrd
0111
, hvor daarlig
Tilstanden var, og i 1 7 1 1 ramtes Byen af den store Pest, der i Maanederne Juni
HØJBROPLADS OG CHRISTIANSBORG SLOT OMTRENT 1840
1 7 1 1 til Marts 1 7 1 2 bortrev omtr. 23,000 Mennesker og lammede al Handel og
Vandel.
Ved den store Ildebrand, der i Oktober 1728 — fra Onsdag 20. til Lørdag 23.
— lagde de to Femtedele af Byen i Aske, 1670 Bygninger, deriblandt Frue Kirke,
St. Peders, Helligaands, Trinitatis og Reformert Kirke, Raadhuset, Universitetet, Re
gensen og Vaisenhuset m. m. a. — blev der givet Myndighederne god Lejlighed til
en ordentlig Oprydning i det gamle, middelalderlige Københavns snævre og krumme
Gader. Men trods alle Planer om at faa lavet nye, brede og lige Gader med grund
murede Huse og rigtige Rendestene, blev dog næsten alt ved det gamle. Kun Fred-
riksberggade indrettedes i Forlængelse af Nygade i Stedet for de smaa Stræder, og
Kultorvet blev xanlagt mellem Mikkel Vibesgade og St. Gertrudstræde.
Det var efter det haarde Slag, der havde ramt Byen, ikke det rette Øjeblik at
møde op med nye Krav til Borgernes Ydeevne; man maatte være glad ovei blot at
faa Byen rejst igen. Kun een Fordring stillede Regeringen, at dei ovei alt i »de
store reelle Gader« skulde bygges grundmurede Huse. Men ogsaa den maatte opgi
ves efter faa Aars Forløb.