154 / 225
140
K Ø B E N H A V N 1 6 6 0— 1807
Det var omtrent hele den nordlige Del af Byen, der brændte ned, — i store
Træk alt hvad der laa Vest for Gotersgade og Norden for Regnegade, Sværtegade,
Silkegade, Amagertorv, Brolæggerstræde og St. Clemensstræderne. Kun Husene i
Voldgaderne fra Vester- til Nørrevold og Larslejstræde var blevet skaanede, samt
hele Ny-København.
Med Undtagelse af denne Bydel blev omtrent alt, hvad »den store Ildebrand«
1728 havde levnet, et Rov for Luerne i 1795. Forrige Gang var Ilden vandret for
vestlig Vind mod Øst, denne Gang gik den den modsatte Vej og fortærede alt paa
Gammel Holm, hvor den opstod, undtagen Holmens Kirke. Nikolai Kirke brændte
og omliggende Huse, Højbrostræde og Færgestræde, alt imellem Gammel Strand og
Løngangsstræde paa den ene Side og Klosterstræde, Frue Kirkegaard, Nørregade,
Volden paa den anden Side. Omtrent 950 Huse i 55 Gader var brændt ned i de tre
Dage — fra 5. Juni til 7. —, Ilden havde raset. Med stort Besvær var Frue og St.
Peders Kirker blevet reddet, men Raadhuset, Vaj senhuset, Arresthuset, Admiralitetet
og en Mængde andre offentlige Bygninger var gaaet tabt.
Faa Aar senere sank Frue Kirkes Spir sammen, stukket i Brand 5. September
1807 af Englændernes Raketter, og antændte Universitetet og dermed hele Kvarteret
mellem Larslejstræde paa den ene, og Aabenraa og Fredriksborggade paa den an
den Side, samt mellem Graabrødretorv, Skindergade, Dyrkøb, St. Pedersstræde og
Volden. 300 Huse brændte ned, men ikke mindre end en 1600 havde faaet større
eller mindre Beskadigelse af Fjendens Kugler.
Ligesom Kultorvet opstod efter Branden 1728, opstod Højbroplads efter 1795 ved
Nedlæggelsen af Højbrostræde og Færgestræde. Hauserplads, Hausergade og Suhmsgade
anlagdes efter 1807, — altsammen for at skaffe Plads og Rum i den tæt bebyggede By.
Af samme Grund blev heller ikke Raadhuset opført mere paa sin gamle Plads, men
flyttet ned paa Vajsenhusets Tomt, saa Gammel Torv og Ny Torv kom til at udgøre
een sammenhængende Plads.
Tiden mellem Branden 1728 og Bombardementet 1807 er en Byggeperiode. I
den fdi Byen det Præg, den bar beholdt til den sidste Menneskealders store Om
bygninger. Indtil 1728 og endnu for en stor Del indtil 1795 liavde København end
nu haft en Del gamle, middelalderlige Bygninger og særlig en Mængde velstaaende
borgerlige Huse med bøje Tage og svejfede Gavle, statelige Stentrapper og Karnap
per, eller med udskaaret og farvebelagt Billedskærerarbejde. Hvad den første store
Brand levnede af disse Bygninger, blev ødelagt i den sidste, og med de kort efter
denne og efter Bombardementet indtrædende trykkede Forhold og Statens Banke
rot fdi Byen end yderligere et Præg af Tarvelighed, man kunde næsten sige af Fat
tigdom.
Men København var Arve- og Enevoldskongens Residensstad, og som saadan
skulde den pyntes op. Fredrik IV., der var opfyldt af Forestillinger om Kongedøm
mets Ophøjethed, havde alt tidligt begyndt paa Opførelsen af Frederiksberg Slot og
det kgl. Operahus. Og trods de i Anledning af Krigen med Sverig liaardt tyngende
Skattebyrder, trods den store Ulykke der i 1 7 1 1 ramte Hovedstaden, den store Pest,
fandt han dog Midler til Opførelsen af Kancellibygningen, Holmens Vagt, Kvæsthu-
huset o. fl. a. Bygninger samt til Ombygningen af Københavns Slot. Og medens
Borgernes Huse efter Branden 1728 kun langsomt rejste sig paa ny og over alt med
Præget af den største Nøjsomhed og Tarvelighed, lod Christian VI. og Sofie Mag