![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
H A A N D V Æ R K OG I N D U S T R I
133
fremme Haandværket strandede paa Mangel paa Samfundsudvikling og paa Haand-
værkernes stædige Fastholden ved det gamle og tilvante. De store Handelsselskaber,
der kun kom paa Benene ved tvungne Indskud, bragte — paa ganske enkelte nær
— kun Tab og har utvivlsomt bidraget ikke saa lidt til at svække den københavn
ske Handelsstands Kræfter. De mange Monopoler, de forøgede Toldsatser og de hyp
pige Udførselsforbud, der bragte stadig Forandring og Uro i alle kommercielle For
hold, bar ogsaa kun kunnet virke skadeligt for Byens Handel.
Men trods alt var der dog Fremgang i Københavns økonomiske Liv og Udvik
ling hos dens Borgere. Den borgerlige Selvstændigbedsfølelse, der havde udmærket
Slutningen af det foregaaende Tidsrum, og som havde faaet saa stærke Udslag un
der Byens Forsvar mod den holstenske Hertug, var bleven brudt ved Byens Fald
og i den efterfølgende Tilbageslagsperiode. Men under Fredrik II. og Christian IV.
var den vaagnet paa ny. Borgerne stillede sig, især efter den uheldige Deltagelse i
Kejserkrigen, mere og mere skarpt over for Adelen, og der begynder at vise sig
Spor af noget, som man kunde kalde Samfundsfølelse. Tidligere havde By staaet
fjendtligt mod By og Lav mod Lav. Inden for Lavene var der stærkt Sammenhold
og en bestemt Følelse af, at man hørte sammen, — uden for Lavene tænkte enhver
kun paa sig. Men under Adelens trykkende Overgreb vaagner der hos Bybefolknin
gen en fælles Følelse af Harme og Forbitrelse, — de undertrykte Borgere begyn
der uden Hensyn til de Grænser, der før kunde skille, at føle sig som en samhø
rende Helhed, som en S t and , i Modsætning til Adelsstanden. Og denne Følelse
vokser i Styrke, da de mærker, at de har Kongemagten med sig, og naaer sit
Højdepunkt under Carl X.s Gustavs Belejring. Hin Nat i Februar, da han løb Storm
mod Byen for at udslette Danmark af Rigernes Tal og give dets Hovedstad til Pris
for sine Soldater, i Nødens Stund paa Københavns Volde, fandt Københavns Bor
gere og Landets Konge endelig hinanden.
Vi begyndte dette Afsnit med en Beskrivelse af Byen og dens Befolkning efter
en ødelæggende Borgerkrig og en haardnakket Belejring. Og vi slutter det med Fre
den, der i 1660 gjorde Ende paa den treaarige Krig, hvor Landet og Byen havde
lidt som aldrig før. I omtrent to Aar havde København udholdt en Belejring af l i
dens sejrrigste, mest krigsvante Hær under Anførsel af en af Europas største og mest
krigskyndige Feltherrer, og modstaaet alle hans Anfald, — alene det giver en Maale-
stok for Byens og dens Befolknings Udvikling i Tiden fra 1536 til 1660.
Og dog var København nu saa meget større og især om Vinteren, med Islæg,
saa meget vanskeligere at forsvare. Den nye Del af Befæstningen, Volden fra Nørre
Port uden om Nyboder til Kastellet, var endnu ikke fuldt færdig ved Belejringens
Begyndelse. Den omfattede det store mod Søen aabne Terrain Øst tor Gotersgade,
der endnu kun var lidet bebygget. Inden for Grænserne af den gamle By
se
Kortet Side 71 — boede Befolkningen saa meget mere sammentrængt. Vi har ikke,
end ikke tilnærmelsesvis, nogen Opgivelse al Byens Folkemængde tør 1536; ved
Midten af det XVII. Aarhundrede var den efter Beregning naaet op til omtrent
30,000 Mennesker.
Men der var stor Forskel paa Københavnerne 1536 og 1660. Eller hin Belejiing
havde de udmattede og udsultede, saa de knap havde tormaaet at slæbe sig op paa
Byens Volde, underkuede maatte aabne deres Byporte for en sejrrig Modstandei,