24 / 225
HA VN OG K Ø B E N H A V N
1 1
v an sk e t af Revierensgade, som brug tes om den no rd ligste Del af Laksegade, sam t
en d n u N avnet Dybensgade om h ine gam le T ider, da K øbenhavns Red og H avn laa
her. I K rum n in g en af Laksegade h a r m an en d n u en bestem t Angivelse af R etningen
af H avnen , eller »Dybet« m ellem B rem e rh o lm og Land.
At dette S ted allerede tidligt i O ldtiden blev bek end t som en u dm æ rk e t Havn,
er ikke underlig t. H e r v a r en sikker A nkerp lads m ed Læ for alle Vinde, en rolig
Lossep lads i M und ingen af et F erskvand sløb , og endelig v a r her, — hv ad d e r i hine
uro lige T id e r v a r af sto r Betydning, — en G rund, d e r strak te sig langt u d i Søen,
og bag hv ilken m an i lang Afstand k u n d e se enhver, d e r næ rm ed e sig Stedet, og
tage sine F o rh o ld sreg le r i Tide.
I E gn en Syd og Øst for N icolai K irke, d e r sandsynligvis v a r til, allerede inden
Absalon blev Stedets H erre, m ellem V ingaardsstræde Nr. 6 og Højb rop lads, m aa
vi a ltsaa tæ nk e os det sto re Røre og den sto re T rav lh ed i M arkedstiden. Ogsaa p aa
H o lm en e ude i Sundet h a r d e r væ ret B oder og sandsynligvis Saltepladser, og det
er u d en Tvivl om d en n e V irksomhed, vi end n u h a r et Minde i den gam le Beteg
nelse B rem e rh o lm , h v o r særlig de B rem e r K øbmæ nd modtog og saltede deres Sild.
Det aarlige M arked holdtes fra St. B a rtho lom æ u sdåg til St. D ionysius, d. v. s.
fra 24de August til 9de Oktober. H er m ødtes i den rigtige Sildetid, da Silden stod
i saa tæ tte S tim er i Sundet, at m an k u n d e tage den m ed Hæ nderne, Købmæ nd fra
alle K an te r og b rag te fremm ede L andes m ere forfinede P ro d u k te r til Torvs. Ti M ar
k ed sh a n d e len v a r dengang den eneste F o rm for K øbm andskab , og m an ku n d e p aa
M ark ed ern e faa alt m u lig t at købe, lige til Krigsfanger, der solgtes som Træ lle. Men
ud en for M arkedstiden laa alt hen i øde S tilhed og Ro.
Det v a r sandsynligvis i M arkedstiden, at den ovennævn te no rske Vikingeilaade
u n d e r E rlin g Skakke og O rm K ongsb roder stævnede ind m od Havn. P aa den Tid
v a r d e r jo sam let alt, hv ad d e r k u n d e friste ra ske Vikinger, m en Angrebet blev —
fo r første Gang i lange T id e r ud en Tvivl — fo rpu rret, og sn a rt efter opførte Biskop
Absalon en Fæ stning, et T aa rn , p aa en af H o lm ene i S tranden. Det v a r ikke en
Befæstning af Byen, d e r paabegyndtes her, det v a r et T a a rn til Væ rn for S jælland,
som Sakso siger, m en dog i første Række til Væ rn for Havn. Det var oprindelig
et V agttaarn, hv o r h a n agtede at ho lde en fast Besætning, der altid k u n d e væ re p aa
Udkig efter Sø røvere og altid væ re k la r til at løbe ud og m øde dem i Søen, inden
de fdi F o d en p aa Land.
F le re Aar senere fo rtæ ller Sakso a tte r om Stedet, m en i saad ann e Udtryk, at
d e r m a a væ re foregaaet en F o ran d rin g . De utallige Mængder af sm aa, glatte R u lle
sten, som n u sendes fra Stevns K lint til Po rce lla in sfab rik ation i Udlandet, v a r den
gang et kæ rk om m en t Kasteskyts for den nye Borgs H erre, og Absalon hen tede selv
i egen P e rso n en L adn ing af dem til F o rsv a r af »den Borg, som h an havde anlagt
i K øbmæ ndenes Havn.«
Det e r første Gang, at Byen nævnes m ed dette N avn i H istorien. Men længere
h en n e i samm e B eretn ing b eny tte r Sakso en and en Betegnelse, som det e r af Vig
tighed at ho lde fast. E fter at have b ragt sin L adn ing vel i Havn, gik Absalon op
p a a sin Borg, h v o r h a n tog sig et Bad. Og fra B adstuen hø rte h an Fo lkene uden fo r
snakke sam m en om , at der kom et Sø røverskib ned gennem Sundet N o rd fra. I
en F a rt fdi h a n nogle K læder kastet p a a sig, lod sit eget Skib hale ud igen, in d h e n
tede tilligem ed sin S taller, d. e. sin Vaabenfæ lle, Niels, Sørøverne, fangede dem og