S_DeDanskeByerhverv

K Ø B E N H A V N UNDE R B I S P E S T A V E N

Vand i de nye Grave, og rin d en d e Vand, blev der tilført G raven um id d e lb a rt ved

H a n e ta a rn e t en L edn ing fra den langt frem skydende Vig af Peblingesøen. S trøm

m en i G ravene blev nu saa kraftig, at der længe k u n d e drives tiere Møller ved den.

Det e r disse to faste H o ld ep u n k te r, H a n e taa rn e t og V andm ø lletaarnet, d e r i

F o rb in d e lse m ed den æ ldste Gadefortegnelse i K øbenhavn (fra S lutningen af det

XIV. A a rhund red e ) h a r g jo rt det m u ligt at rek o n stru e re et K ort over Byen fra om

tre n t A ar 1300. Det m a a antages, at København, der alt dengang havde udvidet sig

til at have fire K irker, p aa den T id havde faaet de fleste a f de Gader, der anføres

m od S lu tn ingen af A a rhund rede t.

Det vil ses, at Byen i sin liele Længde gennem skares af den Gade, der stadig

A a rh u n d re d e r igennem h a r hævdet sig som Hovedgade,

0 1 1 1

end u n d e r forskjellige

Navne. Mod Øst hed den F isketo rvet eller F isketorvegade og længere h enn e Tyske-

m annegade. O p rindelig h a r den vist m u n d e t ud p aa G amm elto rv om tren t ved nuv.

Skoubogade. Nygade er først an lag t u n d e r C h ristian V., og baade Skoubogade (op

rindelig Skobodegade), K læ deboderne og Saltboderne v a r fra først af Bode- eller

T eltgade r p a a Torvet.

Ø stergade nævnes først 1492, m en v a r m aaske som navnløs Gade til a llerm ind st

100 A ar fo rinden . Fæ rg eb ro stræ d e v a r sandsynligvis til, i alt F a ld som en Sti, ned til

M ønd rik- eller Fæ rgeb roen , der altsaa h a r ligget m ellem H øjb ro og »Ved S tranden«.

Mod Vest udgik, som næ rm este Forbindelsesvej m ellem den æ ldste Del af Byen

ved G am le-B odehavn og den nye Havn, L adb ro stræ de , der førte hen til Ladb roen ,

d. e. Sk ibsb roen , om tren t m id t i nuvæ rend e Kompagnistræde. L adb ro stræ de h edd e r

i sin fo rvan skede F o rm Læderstræ de, m en dens vestlige Del blev fo ran d re t til

Kom pagn istræ de, da Købmæ ndenes Lavs- eller K om pagn ihus blev opført h e r i

um id d e lb a r N æ rh e d af H avne- og Handelslivet.

Tvæ rs p aa disse G ader førte B adstuestræ de og Hyskestræde ned til S tranden.

B ad stuestræ de eksisterede sikkert allerede,

0 1 1 1

end den ikke nævnes, ti B adstuen

er ud en Tvivl lige saa gamm el som S taden, selv

0 1 1 1

den først fo rekomm e r i Do

k um e n te r om k ring 1380. Hyskestræde e r en af Byens aller æ ldste Gader. Det bety

d e r det S træde, d e r løb e r ned til de »Häuschen«, »Hysken« eller V andhuse, — m an

h a r jo for Besten ogsaa p aa D ansk O rdet et »Lille-Hus«, — som det v a r heldigst at

have i N æ rh e d en af rin d en d e Vand, og som i de fleste Byers B a rn e a ld e r altid fin

des fjernet fra Boligerne.

Mod Vest laa Torvet, d e r op rindelig h a r strak t sig m aaske fra S trand en op til

Vor F ru e K irke, som blev opført tidligt i det XIII. A arhund rede, idet G rundlæg

geren, Absalons E fterfølger som B iskop i Boskilde, P eder Sunesen, døde allerede

1214. Lige over for K irken og skilt fra den ved K irkegaarden sam t de to Bækker

Boder, K ræm m e rb o d e rn e og K lædeboderne, der senere gik over til at blive en tast

Gade u n d e r det samm e Navn, laa B aadhuset, uden Tvivl nuv. Nr. 47 i Skin-

dergade, hvis vestlige Del til for nogle Aar siden endnu hed K lædeboderne. Denne

Gade fortsattes i S k inde rboderne, som m od Øst tørte videre i det m aaske noget

senere G ra ab rød re stræ d e , ned til S lag terboderne p aa B jørnebrogade. Det er disse

S lagterboder, — i T idens Sprog K ødm angerboder, der siden i forvansket F o rm gav

Gaden sit ny ere Navn, K ødm anger — Købmagergade.

S altbodernes Bodegade p aa Torvets N ordside fortsattes m od N o rd i Nørregade.