S_DeDanskeByerhverv

K Ø B E N H A V N UNDE R B I S P E S T A V E N

m e n te rn e fra de første 200 A ar a f Byens H istorie, e r den, at d e r findes Mur, P la n

k e r og Grave, altsaa en Befæstning, om k ring den. Det meddeles af Sakso, h v o r h an

b eretter, at de halshuggede Sørøveres Hoveder blev sat op p aa M urene af den Absa-

lon iske By til Sk ræ k og Advarsel for Ligesindede. H e raf frem gaar det, at M urene

m aa have væ ret næ r ved S tranden , og det siges ogsaa udtrykkelig t i et Skøde af

1292. I 1254 tales d e r om Byens P la n k e r og andetsteds om dens Grav. Man fin

de r altsaa, at den, som n a tu rlig t var, sn a rt e r bleven befæstet og, — ligesom en d

nu lang t ned i T iden — h a r væ ret omgivet dels a f M ur (nede ved S tranden , h v o r

m an k u n d e ven te det haa rd e ste Stød), og dels af P la n k e r længere oppe i Land. Men

hv o r d enn e Befæstning, eller m ed an d re O rd Byens Grænse, h a r gaaet, k an m an

k u n d a n n e sig en Fo restilling om gennem S lutninger.

Det ligger da næ r at antage, at det Vandløb, der i sin M unding d ann ed e Gam le

B odehavn , i Byens æ ldste T id v a r dens G rænse m od Øst m ed S tøtte m od Øster-

g aa rd ved S tranden . V andløbet, d e r om k ring Aar 1600 v a r svundet ind til en lille

Bende, som blev ledet ud til S tran d en m ellem Boldhusgade og F o rtun stræ d e , om

tre n t p a a samm e Sted h v o r i sin T id »Dybet« havde fø rt ud til den senere A nker

p lad s ved G amm el-S trand , h a r gaaet op gennem Christen Bernikovsgade og G annnel-

Mønt, — d e r end n u 1572 betegnes som et »for Dynd og Vandflod ufrem komm elig t

Stræde« — og om tren t ad Vognm agergade til det store »Putz«, h v o ra f Pustervig h a r

Navn. Til dette »Putz« eller Morads om k ring T rin itatis K irke v a r d e r T ilstrøm n ing

a f en Aa, d e r fra nuv. So rtedam sø er strømm et ind m ellem To rnebuskegade og

Gotersgade.

In d e n for dette V andløb h a r d e r altsaa fra S trand en og i nogen Afstand fra den gaaet

en Mur, d e r længere oppe i L an d er bleven afløst af P lanker. F ra det om talte Morads

fulgte Befæ stningslinien om tren t Retningen af Krystalgade, hvis oprindelige Navn

»Skidenstræde« a tte r lige op til N u tiden m indede om de m u d red e og stinkende Re

ster af det gam le V andløb, d e r fandtes h e r i S tadens æ ldste Tid, hen til nogle sm aa

Søer eller D amm e, Vest og N o rd for St. Peders Kirke. H e rfra førte en gravet Rende,

af hv ilk en d e r e r truffet Spor ved Udgravninger, bag den vestlige H usræ kke p aa

G amm elto rv og over V andkun sten ned til Kattesund. D enne gam le københavn ske

Betegnelse, d e r n u er overfø rt p aa den Gade, som i sin T id førte ned til Sundet,

h a r in tet m ed H u sdy ret Kat at gøre; K attesund er Sundet m ed de lave og flade

Holme eller Øer (Katte), d e r lige ragede op over Vandet.

Byens U dstræ kn ing langs S trand en h a r saaledes væ ret bestem t om tren t ved

de n u væ ren d e G ader Ho lm ensgade m od Øst og Gaasegade m od Vest. I B redden h a r

den s trak t sig fra S trand en og op til K rystalgade (før Skidenstræde) — L andemæ rket,

d e r netop betegner A fslutningen m od Landet, m od Nord.

I Løbet af det XIII. A a rlm nd rede viste det sig, at Københavns Befæstning lod

adskilligt tilbage at ønske, og i

1290 blev d e r foretaget en ny

Befæstning,hvis

sandsynlige G ræ nser er aflagt paa om staaende skitserede

Kort.De

faste Ho lde

p u n k te r h e r e r H ane- eller H jø rn e taarn e t, der blev afdækket ved Voldsløjfningen

1874 og siden nedrevet, sam t V andm ø lletaarnet, d e r stod p aa V andkun sten lige ud

for E jen d om m en Nr. 1. Den gam le Grav, — Tvæ rgraven , ku n d e m an kalde den, —

fra D amm en e ved St. Peders K irke til Moradset ved T rin itatis, blev opgivet som

Fæ stningslinie, m en bevaret som Afløbsrende, og en ny Grav blev an lag t længere

ude, som vist p aa Kortet, m ed Mur og P la n k e r inden for. Men for at skaffe m ere