110 / 208
101
th i hvor jeg er, føler jeg mig dog saa ene og kuns beskæftiget
nred H jemmet.
Lev nu alle ret lykkelig og lænk stundum paa Deres og Din
stedse elskende Broder
Jørgen Dalhoff.
Skreven i et Væ rtshus fuld af Gæster. Som Bevis paa Ita
lienernes idelige Skænderi tør m an ingen spidse Knive have
her, m en m aa lade Spidsen bræ kke af, th i n a a r de bliver
vrede, tage de straks, hvad de faar i H aanden og værger sig
med. En F regat og en Brig er ankomm en igaar for at forjage
nogle grækiske Kapere.«
I t a l i e n .
Det første Brev fra
Rom
h a r Jørgen skrevet til sin Fæstemø
i Ønslev P ræ stegaard, men uden Datum , da det ha r været
indesluttet i et andet Brev.
»Elskede W ilhelm ine !
O, at Du vidste, hvor ofte jeg især i m in Sygdom h a r be
søgt Dig, ofte saa glad, men ogsaa ofte bedrøvet; dog trøster
jeg mig ved det Haab, at dette Brev m aa træffe Dig ikke alene
frisk, men ogsaa tilfreds og m un ter. Af m in Broders sidste
Brev erfarede jeg netop, at Du var paa Falster, men intet vi
dere; alt hvad forresten passerer der, m aa jeg kuns tænke mig
til. J a tro mig, gode Pige, jeg er daglig hos Dig; ofte ser jeg
Dig i stille Kummer, m en endnu oftere ser jeg Dig ved Din God
hed at glæde m in gamle Fader, og hvor oprigtig h an elsker
Dig som sin Datter. Skriv mig endelig sn art til og meddel mig
alt, hvad der ligger Dig paa H jertet, ikke stedse kun det, der
kan glæde mig; da først kan jeg føle mig ret lykkelig i Din
Kærlighed. Da m in Broder sidst skrev, var m in F ader endnu
ikke ret frisk; ogsaa Uvisheden, hvorledes det er med ham ,
bekym rer mig saa ofte; skønt jeg haaber det bedste, er dog
m in inderlige Bøn, hvis han skulde være syg, at Du gør alt
for at glæde ham , o hvor vil jeg takke, hvor vil jeg elske Dig
derfor.
Du kan hilse Fader, at h an i et Brev h a r lovet mig
de første F rug ter af de T ræer i Lunden, som jeg h a r podet;