111 / 208
102
m en da h an ikke h a r ho ld t Ord og skikket mig dem, giver jeg
Dig i Komm ission at kræve m in Rettighed. — Jeg er nu glad,
at jeg i det m indste ikke skal rejse længere bo rt, og saasn art
F o ra a re t begynder, er jeg sikkert paa Vejen til P aris og iler
da m ed Glæde til Dig
«
Dette Brev m aa være det af 22de Jun i, som han s Kæreste
om taler i den nu følgende Fam ilieskrivelse, skrevet efter den
Opfordring, h an havde frem sat i et tidligere Brev og nu gen
taget i dette.
Det er et K v artark i sto rt Fo rm at, beskrevet p a a alle 4
Sider uden B lad rand m ed tæ t Sm aaskrift, saa at det inde
ho lder om tr. 14,000 Bogstaver; dets G ranskning k an let kræve
et P a r T im er, da adskilligt er ret utydeligt skrevet.
Det skønnest og k larest skrevne er af den ældste B rev
skriver,
Præsten
selv, som aabner Rækken:
»Min kæ re gode Jørgen! Saa meget jeg endog af H jertet
lykønsker Dig m ed Dit Ophold i Rom, dette V alfartsted for alle
Kunstelskere, dette Sted, der skønt det ej mere indeslu tter det
gam le Rom, dog endnu skal kunn e opfylde Iagttagerne med
B eundring og Forbavselse, vilde jeg næppe — hvis jeg var
40 Aar yngre — anse Din nuvæ rende Stilling uden al M isun
delse; ah, hvor lykkelig er dog den Rejsende, der h a r det store
Maal for Øje — det Maal, han og tør haabe a t opnaa, nem lig:
ved sine indsam lede K und skaber og Fæ rdigheder a t kunne
gavne, ja hæ dre sit Fæd reneland . Kuns at h an vender tilbage
m ed en sund Sjæl i et sund t Legeme! Ivuns at h a n besidder
K raft nok til ikke at tabe Modet, om endog de Fo rhaabn inger,
m aaske Fordringer, som han s Duelighed kunde berettige ham
til, ikke altid bleve opfyldte! — Du forlanger vel .ingen Rejse-
Filosofi af mig. Nej, det Du i disse L in jer gør Regning paa, er
vist nok E fterretn ing om det gam le Ønslev og Dine dervæ
rende efterladte Venner m. m. -— Som god Egoist vil jeg da
først fortæ lle Dig noget om m ig selv. Jeg h a r i denne Sommer
et taaleligt Helbred, saa jeg k an fo rrette m it Embede, m en
er aldrig fri for Sm erter; nej, jeg havde ifjor i Nov. og December
et altfo r h a a rd t Anfald af m in gam le Gigt, hvis Følger ikke
m ere synes at ville forlade mig. Da, om ellers nogensinde