117 / 208
108
E rfa ring læ rer, at den, som in tet har, gerne gør m est Blæst med
Hemmeligheder. Du m aa aldrig skylle forgyldt Arbejde op i
Bejtze; m en n a a r det er poleret, varm e det lidet og da hu rtig
overstryge det m ed fortyndet Skedevand, strak s i Vand og der-
p a a vikle det ind i et blødt Klæde og sagte trykke overalt og
siden tø rre det over Ilden. Man m aa bestandig være to, for at
det k an gaa saa hu rtig som muligt, at det ikke tø rrer i Luften.
Da Kunsten ved Støberiet saa meget beror paa p rak tisk Øvelse,
vilde det være for vidtløftig at beskrive Dig det med nogen
Nytte; og desuden gives der mange Ting, som jeg endnu ej
selv ret veed, og m est befrygter jeg, at Savnet af flere S and
arter, som her gives, vil give os mest at tænke paa. Jeg m aa
nu glæde Dig med noget, men som Du ikke over alt skal tale
om. Jeg indser nu først, hvor godt m an h a r m ent det med
mig, at jeg skulde arbejde hos Hopfgarten. Det er nem lig be
stem t, at alle de F igurer, som komm er udvendig paa K irk en1),
skal gøres i Bronze, og da vi jo ingen bar, som kunde paatage
sig dette Arbejde, vil m an, at jeg ret skal ud studere Støberiet
og overhovedet Behandlingen m ed F igurer. Hvor vigtigt dette
altsaa er for mig, vil Du indse, især da F reund interesserer sig
særdeles for Broncearbejde, og han saavelsom Bissen h a r fo r
sik ret mig, at efter deres H jem kom st skal deres meste Arbejde
bestaa i Bronze for ikke at lade de m ange Penge gaa ud af
L andet til Marmor. Hopfgarten h a r skullet gjort hine F igurer,
m en h a r forlangt altfor uforskamm et. Dette bø r saa lidet som
muligt blive bekendt. Min Bestemmelse er derfor dog ved m in
H jem kom st at gøre Mesterstykke som Guldsmed, men jeg glæ
der m ig ved, at jeg dog kan give mig af med K unstarbejder i
Bronze, da det kan gaa i Dit Navn. N aar jeg kuns havde
Penge, og T ran spo rten ikke var saa dyr, kunde jeg ofte købe
prægtige Modeller og Tegninger her. — E t lille Samvittigheds
Spørgsmaal, som m in Mine gør mig (skulde vi vel tu rd e haabe
til næste E fte ra a r? ), besvarer jeg med et ja, saavidt Skæbnen
og F o rnu ften i F rem tiden ikke vil det anderledes. T hi vær
forvisset om, gode Pige, at jeg, skønt nok saa indtaget af K un
sten og nok saa meget ønskende at kunne blive saalænge, som
*) Frue Kirke i Kjøbenhavn.