106
Rom d. 9. September 1826.
»Elskede F am ilje og Venner!
Den gladeste Dag, jeg endnu nød i Rom, beredte mig Deres,
m ig saa uudsigelig kæ rkom ne Brev; vel k an jeg ikke være
saa ganske rolig ved T anken, a t m in F ad er endnu ikke er
saa ganske frisk, m en dog skal H aabet om det bedste følge
mig. Ligeledes bedrøvede mig paa m in Mines Vegne hendes
Søsters Tab, m en da jeg, ved saa længe at have savnet Brev,
ofte var bered p a a det værste, var dette, at jeg paa een Gang
modtog H a a nd sk rift fra saa mange af m ine E lskende, dog
stedse nok til saa inderlig at glæde mig.
Af H jertet ønsker jeg Peter og Louise til Lykke med deres
lille Pige og haab er, a t Louise nu m aa være fuldkomm en frisk;
det skal væ re m ig dobbelt saa glædelig at besøge dem paa m in
H jem rejse. Ogsaa fra H anne haab er jeg i næ ste Brev at e r
fare den glædelige E fterretn ing om en lykkelig Nedkomst, og
at h u n da nogenlunde m aa glemme T abet af sin lille Regine,
som Skæbnen ej engang vilde unde m ig a t se. Jeg har, siden
jeg sidst skrev, væ ret bestandig vel og vinder m ed hver Dag
m ere Bebag i Rom; m en dog m aa jeg være meget forsigtig i
Henseende til, hvad jeg spiser, og for ikke at forkøle mig. Af
denne Aarsag er det fo rbud t m ig at arbejde i Thorvaldsens
S tudium , da der er meget køligt og fugtigt; jeg m aa da nøjes
m ed at tage de S tykker hjem , hvorefter jeg modellerer, og
savner altsaa Hovedsagen, nem lig Thorvaldsens Undervisning.
Hos H opfgarten h a r jeg m a a tte t gjort to tro jan ske Kolon
n e r1), hvorved jeg egenlig ikke kunde lære noget, m en nu h a r
jeg en prægtig F igu r i Arbejde2), nem lig en Ganymed besp i
sende Ø rnen; Modellen er støbt over en af Thorvaldsen for-
fæ rdiget i Marmor. De and re Danskere rejse næ sten alle til
Neapel og Sicilien, hvor de blive nogle Maaneder, og da jeg
bestandig h a r væ ret tvivlraadig med mig selv, om jeg skulde
rejse med, h a r jeg opsat denne Skrivelse; dog h a r jeg n u op
givet det og bliver til Fo raaret, da jeg haab er at kunn e op
holde m ig noget længere, th i m in Hensigt var nu kuns at op
1)
Afbildning i det smaa af den mægtige Søjle, rejst til Ære for Kejser
Trajan (død 117 e. Kr.).
2) Uden Tvivl til Ciselering.