109
det egenlig behøvedes, dog aldrig glemmer Dig og daglig læn
ges efter at komm e h jem
«
Atter den 31te Oktober 1826 afgik et Fam iliebrev, dog
ikke slet saa indholdsrigt som det sidste, begyndt i Ønslev
den 22de af Faderen og W ilhelm ine, fortsat i Kjøbenhavn af
Herlov og slu ttet og afsendt af Knud.
»Elskelige, kæ re Søn! Saare meget h a r Dit sidste Brev af
9de Sept. glædet os alle her, fordi vi deraf erfarede, at Du —
i det m indste ved dets Afsendelse — befandt Dig saa vel i
Verdens gam le Hovedstad og fand t her saa rig Næring for
Din forstaaende og lærebegærlige Aand. Ikke behøver jeg at
sige Dig, at vi alle istemme det hjerteligste Ønske for Din
Frem tids sande Vel. — F ra Ønslev Præ stegaard ha r jeg kuns
een Nyhed at fortæ lle Dig, m en den er heller ikke saa daarlig;
thi hø r kims nu: d. 2den Okt. blev m in elskede Hanne lykke-
ligen forløst m ed —
2
vakre P igebørn
Endnu er de ikke
døbte, men n a a r de blive det, vil den ældste komme til at
hedde: Regina Optata, fordi h u n var
ønsket
som E rstatning for
vores uforglemmelige Tab ifjor, og paa det at den anden, som
er 15 M inutter yngre, ikke skal tro, at hun var os uvelkom
men, skal h u n hedde Theodora Ju cn nd a1). Du spørger, om vi
er vel fornøjede m ed at have faaet to? Ja — i Sandhed! det
ere vi. Thi tænk Dig Synet af disse to nysselige Unger i een
Vugge! ja, tænk Dig, om jeg skal komme til at rideranke med
en Glut paa hvert Knæ! Hvilken F ryd i m in Alderdom! Kuns
ville vi øve os i at bede: Fader, ske Din Vilje! — Din Mine
og Lotte h a r indtaget m in P lads i Sovekammeret, fordi de
troedes bed re skikkede end jeg til at være Moder lidt behjæ lpe
lige med at passe de Smaa. De faa og derved en maaske ikke
unyttig Øvelse i at m anøvrere med saadanne Smaaglutter. Jeg
derimod skal i tilstundende Vinter residere i Havestuen, hvor
jeg om faa Dage faar en Kakkelovn.
Naa, kæ re Søn, det var den Nyhed, jeg havde at fortælle
Dig; m en den er jo og 4 Skilling værd? Ikke sandt? Mere
h a r jeg ikke at sige, uden dette, at Kornpriserne til Trøst for
*) Den kærkomne Gudsgave.