113 / 208
104
D erpaa komm er
Wilhelm ine
med sin nydelige Skrift, der
m inder om fran sk B roderi ved sin stæ rke, men velformede Ud
hævning af Nedstregerne i de store Bogstaver:
»Min elskede Jørgen! E nd nu ald rig h a r jeg væ ret saa be
kym ret for Dig som paa denne Din Rejse til Rom, og paa det
hjerteligste takkes Du derfor for Dit kæ re Brev af 22de Ju n i;
stedse frygtede jeg, at Sygdom eller and et Uheld havde ram t
Dig, og m in F ry g t var desværre ikke ug rundet; havde jeg ku n
væ ret hos Dig i Din Sygdom, hvor skulde jeg da have plejet
Dig, hvor skulde jeg i Gerningen have overbevist Dig
0111
m in
oprigtige Kærlighed; dog haab er jeg nu, at Du er fuldkomm en
vef, og m in inderlige Bøn til Gud er, at h a n fremdeles vil be
vare Dig Din Helbred, og Du saaledes m ed Glæde k an vende
tilbage til dem, som saa inderlig med Længsel ser den Dag i
Møde
Den 15de Febr. kom jeg med Posten til Gaabense,
hvor Din kæ re F ad e r selv var nede for a t tage imod mig, kø rte
d a til Ønslev, og med hvilke Følelser jeg betraad te Præste-
gaarden, k an jeg ikke sige Dig, enhver Genstand erind rer mig
der om Dig, og Du k an være sikker paa, at jeg i T ank ern e
aldrig forlader Dig en T ime; i Din gode Moder h a r jeg, som Du
sagde, fundet en meget vakker Kone, og Lotte er m in kæ reste
Veninde. Den glædeligste Fødselsdag beredede mig Dit kæ re
Brev og den sm ukke Ring, som netop in d traf til den bestem te
Dag, for hvilket Du saa m ange Gange takkes.« — En yngre
Søster til hende er død lige efter Konfirmationen, og Edvard
laa syg i Dresden af »de slemme R ingorme, hvo raf h an saa
ideligen plages; han s Ben vare saaledes tilredte, at h an slet
ikke kund e ga a
Jeg m aa dog ogsaa fortæ lle dig noget
glædeligt, nem lig hvor godt det behager m ig at være p a a L a n
d e t
« Hun glæder sig til, at J. skal komm e bag pa a dem
næ ste Sommer, ligesom Knud var komm et nu. »Dog, Guds Vilje
ske, og jeg glæder mig ved, at nu dog sn a rt 2 Aar er hen rundne,
siden vi skiltes ad, og den øvrige T id m aa vi da ogsaa med
T aalm od ighed oppebie; vi vil da føle os dobbelt lykkelige,
n a a r vi igen blive forenede.
Din Dig inderlig elskende
W ilh e lm in e .«