132 / 208
123
da h an havde tæ nk t paa Udveje; h an ønskede et Signet stukken
med det danske Vaaben i, som jeg først skulde gøre, at, da
Logiet er saa dy rt, og jeg i m it Logis ingen Lejlighed havde til
at arbejde, havde h an allerede talt med bemeldte Dalgas, der
ju st havde et Værelse tilovers, som han saa længe vilde over
lade mig, og, lagde h an til, hvis jeg ved m in Afrejse eller før
skulde behøve Penge, saa kund e jeg kuns sige det, da baade
han og Dalgas vare villige at forstrække mig med saa meget,
jeg behøvede. At jeg ingen sur Mine gjorde eller sagde nej
dertil, k an in a n vel tænke, men dog var det mig ganske under
ligt, da jeg in tet havde tæ nk t eller hø rt talt der om, før end alt
var afgjort, og da jeg tra f Dalgas’s Kone, sagde hu n uden vi
dere, at m in Seng var red, jeg kunde kuns flytte ind, n aa r jeg
vilde. V istnok h a r jeg F reu nd mest at takke derfor, da jeg h ar
erfaret, at h an før sin Afrejse til Sicilien ha r sagt til Ministe
ren, at h a n indestod for Nytten af m it Ophold her, sam t hvis
jeg skulde behøve Forskud, kunde de kuns give mig, da han
ogsaa indestod for disse. Jeg beder nu, at Du K. vil lade ved
kommende vide noget af dette, og da Du sidst skrev mig, at
min Ansøgning var bevilliget,
0111
de ikke kunde betale det
halve før Jun i, tager jeg ikke i Betænkning at tage det op her,
«g Du m aa da skikke dem her til, n aa r Du kan. Nærmere
Bestemmelse h a ab e r jeg a t meddele før m in Afrejse, da F reund
straks h a r skreven til Thiele om dette og bedet at meddele Dig
det, h a r jeg endnu m ind re hastet med at skrive.
E ndnu h a r jeg ikke væ ret i Pompæio eller paa Vesuv, da
min Tid er m ig saa dyrebar, og n aar jeg gaar derud, ønskede
at blive der en 8 Dages Tid. Man taler hver Dag
0111
, at Vesuv
snart vil springe ud, dog er det meste ikkuns falske Rygter,
som gaar i Omløb, at nem lig Brøndene i Omegnen er tørre (et
sikkert Tegn, som altid sker noget før). To Gange har vi haft
Jordskæ lv i forskellige Dele af Byen; kuns det ene, Aske Ons
dag om Aftenen Kl. 11 mæ rkede jeg tydelig: Blodet steg mig til
Hovedet, og jeg troede at føle en krampagtig Feber ved det
første Stød, og jeg vidste derfor ikke, om jeg var Skyld til, at
nogle T allerkener paa en Bakke snurrede, hvorfor jeg rykkede
m in Stol tilbage og gjorde store Øjne; der fulgte nu et stæ r
kere Stød, hvorved jeg tydeligt saa Tallerkenerne bevæge sig