127
lovgyldigste V idnesbyrd, og altsaa haaber jeg, ej alene Over-
bærelse, m en fuldkomm en Frikendelse.
Saa, dette var nu Indledningen, og den er jo, som oftest,
det værste. Nu følge, hvad der kan! — Ven Mullen takkes for
hans Brev af 15. dennes, hvori h an underretter mig om Peters
Befordring (til Mygind ved Randers) sam t i Tide advarer mig
mod nogle, der skulde have i Sinde i næste Uge at bestorme
m it Hus. R igtignok gyste jeg en Smule ved Ordet bestorme;
men da jeg b land t d e 'næ v n te Storm løbere ikke fandt nogen,
der forekom saa frygtelige, trøstede jeg mig med det Haab, at
jeg nok ku nd e affinde mig med dem med det gode.« Han ønsker
snarere at se de storm endes Tal forøget med flere, som han
opgiver, og beder, at m an vil nøde dem til at komme. — »An-
gaaende den bevidste Sygling selv, saa h a r jeg kun dette at
erindre: a t skøn t h an flere Gange i afvigte Vinter havde opgivet
Haabet om a t se dette Aars 8de Juni, ser h an den desto gladere
1 Møde, jo m ere den næ rm er sig, ja hvad mere er, hans Doktor
¡har endnu for 2 Dage siden med Haand og Mund forsikret
ham , a t h a n p a a den Dag skal komme til at danse en Tur
op og ned; m en den Ting m aa jo Doktoren bedst forstaa? . . . .«
Doktoren fik virkelig Ret. Om h an ikke snarere ved at
forhindre denne store anstrengende Festlighed kunde have for
længet den Gamles Liv, er en anden Sag; m an kunde nævne
flere Lejligheder, hvor en 70aarig saa ofte og saa paagaaende
blev ønsket et langt Liv, at han eller hu n døde deraf. Men Ret
fik han, som vi faa r at høre af Jub ilaren selv i et lidt senere
Brev til Am erika-Sønnen »Elskede, kæ re Laj!« hvor han for
tæller om Tvillingernes Fødsel og Hjemmedaab og fortsætter:
»Skønt følgende egenlig hø rer til Fruentimmer-Fortæ lling, kan
jeg ikke undlade at meddele dig det, nemlig om mine Glutters
Daabsbekræ ftelse i K irken og den dermed følgende Fadder-
Stads. For ved denne Lejlighed at samle saa mange af vore
beslægtede og Venner som muligt, blev Handlingen udsat til
sidstafvigte 8. Ju n i — m in 70. Fødselsdag. . . Alle vore Værelser
vare belagte, og her var ikke daarlig Lommers. . . Foruden disse
• ■ . . bestod vort Gildesselskab blot af Provst Steenstrup med
2 Døtre, en Jfr. Jan sen fra Torkildstrup, Pastor Bierring fra
Taaderup, Cancelliraad Madsen og Søn fra Nykj. og vore Skole