Previous Page  136 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 208 Next Page
Page Background

127

lovgyldigste V idnesbyrd, og altsaa haaber jeg, ej alene Over-

bærelse, m en fuldkomm en Frikendelse.

Saa, dette var nu Indledningen, og den er jo, som oftest,

det værste. Nu følge, hvad der kan! — Ven Mullen takkes for

hans Brev af 15. dennes, hvori h an underretter mig om Peters

Befordring (til Mygind ved Randers) sam t i Tide advarer mig

mod nogle, der skulde have i Sinde i næste Uge at bestorme

m it Hus. R igtignok gyste jeg en Smule ved Ordet bestorme;

men da jeg b land t d e 'næ v n te Storm løbere ikke fandt nogen,

der forekom saa frygtelige, trøstede jeg mig med det Haab, at

jeg nok ku nd e affinde mig med dem med det gode.« Han ønsker

snarere at se de storm endes Tal forøget med flere, som han

opgiver, og beder, at m an vil nøde dem til at komme. — »An-

gaaende den bevidste Sygling selv, saa h a r jeg kun dette at

erindre: a t skøn t h an flere Gange i afvigte Vinter havde opgivet

Haabet om a t se dette Aars 8de Juni, ser h an den desto gladere

1 Møde, jo m ere den næ rm er sig, ja hvad mere er, hans Doktor

¡har endnu for 2 Dage siden med Haand og Mund forsikret

ham , a t h a n p a a den Dag skal komme til at danse en Tur

op og ned; m en den Ting m aa jo Doktoren bedst forstaa? . . . .«

Doktoren fik virkelig Ret. Om h an ikke snarere ved at

forhindre denne store anstrengende Festlighed kunde have for­

længet den Gamles Liv, er en anden Sag; m an kunde nævne

flere Lejligheder, hvor en 70aarig saa ofte og saa paagaaende

blev ønsket et langt Liv, at han eller hu n døde deraf. Men Ret

fik han, som vi faa r at høre af Jub ilaren selv i et lidt senere

Brev til Am erika-Sønnen »Elskede, kæ re Laj!« hvor han for­

tæller om Tvillingernes Fødsel og Hjemmedaab og fortsætter:

»Skønt følgende egenlig hø rer til Fruentimmer-Fortæ lling, kan

jeg ikke undlade at meddele dig det, nemlig om mine Glutters

Daabsbekræ ftelse i K irken og den dermed følgende Fadder-

Stads. For ved denne Lejlighed at samle saa mange af vore

beslægtede og Venner som muligt, blev Handlingen udsat til

sidstafvigte 8. Ju n i — m in 70. Fødselsdag. . . Alle vore Værelser

vare belagte, og her var ikke daarlig Lommers. . . Foruden disse

• ■ . . bestod vort Gildesselskab blot af Provst Steenstrup med

2 Døtre, en Jfr. Jan sen fra Torkildstrup, Pastor Bierring fra

Taaderup, Cancelliraad Madsen og Søn fra Nykj. og vore Skole