Previous Page  142 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 208 Next Page
Page Background

133

som h a n hid til h a r gjort, Dine F jed lykkelig, og vær overbe­

vist, at jeg stedse skal være

Din Dig elskende

W ilhelm ine Hanuschke.«.

Af det heri om talte Brev, som Faderen skrev til Nicolai,

h a r Knud (?) taget en Afskrift, inden h an sendte det bort; han

tænkte vel nok, at det var det sidste fra denne kære Flaand.

»I Maj Maaned dette Aar blev P eter kaldet til Sognepræst

for Mygind, Krogshæk og Skjørringe Menigheder1) i Aarhus

Stift, et temmelig godt Kald med en god P ræ stegaard og i en

sm uk Egn, næ r ved Randers og ikke langt fra Todberg. .

W ilhelm ine H anuschke, Jørgens Forlovede, som ha r været her

i 1V2 Aar, rejser nok h jem endnu i denne Sommer. Om Jørgen

og han s mageløs in teressan te Rejse vil jeg overlade til andre

at fortælle Dig

Siden Ja n u a ri Maaned ha r jeg været og

er endnu ynkelig plaget af Gigten, som h a r kastet sig paa

de indvendige Dele, nem lig paa Mellemgulvet og nu henved 1/2

Aar foraarsaget m ig de heftigste Sm erter2). Al Medicin h a r

været forgæves, og H aabet om Helbredelse er næsten opgivet.

— Dog, m it Liv sta a r i den Almægtiges H aand. Hvor gerne

jeg endog ønskede at leve for m in trofaste H u stru og hendes

srnaa, tør jeg dog ikke k n u rre, n aa r Gud kalder mig. H an skyl­

der mig jo Intet. H an h a r skænket m ig Glæder nok i Livet, og

den største af alle jo rd iske — Glæde af m ine Børn, ja i m in

svage Alderdom skæ nket mig en saa tro fast Veninde, der med

kærlig H aand h a r plejet mig, og især i afvigte Vinter vel 100

Gange h a r fo rlad t sin Seng og de kæ re smaa, for ved Gnid­

ning og anden H jæ lp at lind re m ine Smerter. — Med stor

Vanskelighed h a r jeg ved gode Naboer faaet m it Emhede be­

styret, og jeg staar nu i Fæ rd med enten at søge om at faa

Capelian eller at resignere. Det sidste var vel d et hedste, naar

m an vilde tilstaa mig en anselig3) Pension. — Med utrolig

x) Det er et af de ikke ret mange tresognede Pastorater, der endnu

bestaar: der prædikes skiftevis i to K irker hver Søndag.

2) Diagnosen »Gigt« vilde vist ikke kunne bestaa for den nyere Læge­

videnskab.

,!) Anstændig, ikke for ubetydelig.