141 / 208
132
m ed lidet a t være saa lykkelige som muligt, og hvis m in Lykke
ikke gan ske vil forlade mig, haab er jeg ved F lid sn a rt igen
a t vinde, hvad jeg sæ tter til paa m ine Rejser. Jeg h a r her
tru ffet særdeles brave Mennesker a t logere hos, hvor jeg fra
den første Dag er bleven beh and let som et Medlem af Fam ilien.
Jeg slu tter med m ange H ilsener til Dig og m in Fam ilie og beder,
at Du ret sn art skriver til Din
med Længsel ventende
Jørgen Dalhoff.«
P a a dette Brev kom det ønskede Svar, skrevet i Ønslev 12.
Ju li 1827. Man mæ rker, a t A fstanden alt er blevet et godt
Stykke m indre, siden der ku n h a r væ ret 18 Dage imellem , deri
beregnet Oversendelsen fra Kbh. til Falster. Knuds Svar findes
ikke.
»Elskede Jørgen!
Inderlig T ak for Dit sidste mig saa kæ re Brev, hvilket jeg
modtog igaar, og jeg kan nu atter have den L ykke for nogle
Øjeblikke at underho lde m ig med Dig, og dog er det m it hø je
ste Ønske, at jeg snart ikke mere behøvede Pen og P ap ir for
at underho lde m ig med Dig, men at jeg sn a rt m undtlig kunde
udøse m it H jerte for Dig, og jeg vil haabe med Guds Hjælp,
at den Tid er re t nær. Jeg haaber, Du vil billige m in tagne Be
slutning, den nem lig: i næste Maaned at rejse til K jøbenhavn
for at kunne være der, n a a r Du kom hjem , da det paa den
Aarstid m aaske ikke saa godt lad er sig gøre. Alt tegner sig fo r
resten ret glædeligt, n a a r jeg und tager F aders [o: Svigerfaders]
Helbred. . . Hvor meget den kæ re Mands Sygdom bekym rer
os alle, som elsker h am saa højt, k an Du vist nok føle paa
Dig selv; dog trø st Dig, m in gode Jørgen, m aaske det dog endnu
engang k an blive bedre. . . F ra vores kæ re F ade r skal jeg hilse
Dig inderlig. Dit Brev h a r foraarsaget h am megen Glæde; gerne
havde h a n skreven Dig til, men h an fo rm a a r det ikke; han
h a r netop i Dag m ed megen Anstrengelse skreven til Nikolai;
m en h an lider ogsaa meget derfor.
Lev nu vel og lad m ig gemme alt andet, hvad jeg kunde
have at slad re med Dig om, indtil vi ses igen. Gud styre,