127 / 208
118
Men V idnesbyrdet taler ogsaa om han s
farlige
Sygdom, der
hind rede h am i at udføre de Arbejder, h an skulde have sendt
hjem for at vise sin F remgang, Selv skriver h an om den i lem
pelige Ud tryk for ikke a t fo rsk ræ kke dem der hjemme. I V ir
keligheden h a r Sygdommen sikkert b rag t ham Døden meget
næ r, hvortil da ogsaa Doktoren efter h in Tids »Lægekunst«
gjorde sit bedste ved a t foro rdne en P atien t med ud tøm te K ræ f
ter og utvivlsom t for lidt Blod 4 Aareladninger i 3 Dage med
Tab af 3 P un d o:
V / 2
Pot Blod. Og den »Lejlighed«, hvorm ed
h an kom til Rom, hestod efter han s senere Fortæ lling i, at den
skikkelige Mand, hos hvem h an havde boet derude, den Dag
h an ikke fand t flere Penge i den syges Lomme, hvorm ed h an
kunde gøre sig betalt for Logi og Kost og Pleje, lagde ham
bevidstløs paa sin Kæ rre og saaledes førte ham ind til Rom,
hvor F reu nd tilfældigvis saa h am paa Gaden og fdi h am bragt
u n d e r Tag. Sygelejet pa a fremm ed Sted, Uvirksomheden, da
hver Dag var h am i enhver Henseende kosthar, Bekym ringen
for de trued e F rem tid sp laner h a r sat han s Taalmodighed paa
en h a a rd Prøve. De to Forsøg paa atter at arbejde og haade
læ re og fortjene noget kostede ham blot hver Gang flere Dages
forsinkede Helbredelse; — da kom Brevet som Svar paa mange
Bønner, med H jæ lp i han s Nød og med V idnesbyrd om hans
kæ res u fo rand rede Kærlighed og Uegennyttighed. Og alt dette
Jæser m an i han s Svar. Havde det modtagne Brev end ikke
naae t ham til han s Fødselsdag, hvortil han s Fæstemø havde
»den kæ re Forretning« at gratu lere ham , saa skulde det berede
h am til at holde baade Ju l og N y taar med Glæde.
Det sidste af de bevarede Breve fra 1826 er fra P ræ sten
til Knud m ed 40 Rbd. til Køb af de to Armstager, som Herlov
h a r gjort i Svendestykke, og som F aderen vil skænke sin H u
stru i Julegave. — »At Du med Dine l i 1) h a r ret travlt, glæder
mig; kun s at Du kan faa Dit Arbejde [betalt] i Fo rho ld til L ivs
fornødenhedernes Dyrhed; th i jeg indser vel, at det, der for os
Landboer, efter saa m ange og saa tunge T rængselsaar, er en
sand Vederkvægelse, er for Eder K jøbenhavnere det modsatte.
— Om vor T ilstand her ku n dette: Der gives næppe paa hele
x) 7
Svende
og 4
Drenge.