130 / 208
121
F reu nd og Bissen til Neapel; th i jeg h a r begyndt paa Thor-
valdsens Buste, som jeg gerne først vilde have færdig. Dog
haab er jeg om 8 Dage at være færdig og m aa da vel rejse alene.
Hvorledes jeg forresten stiler m in Rejse, kan jeg ikke ganske
bestemm e førend i Neapel; th i det er vel sandt, hvad Du fra
Garlieb tilskriver mig, at m it Ophold i Paris vilde blive for kort,
n a a r jeg til Oktober vil være hjemme; men da jeg aldeles ikke
vil blive endnu een Sommer i Italien og slaas med Død og Sci
rocco, og p a a samme T id heller ingen Regning kan gøre paa
at faa Arbejde i P aris, da selv gamle Arbejdere ofte flere Maa-
neder om Somm eren intet h a r at bestille, saa m aa jeg lige saa
godt gaa hjem , og desuden fortjener jeg i det m indste denne
Gang Ros for m in O rdholdenhed at komme hjem til Oktober;
th i skønt Hovedet vil til Pompæ i og Ryggen til Paris, saa har
H jertet, som vil til D annem ark, nu faaet baade Maven og Be
nene paa sin Side og altsaa Overmagten.
Til K. Jeg frygter, at Du i Din Forventning om de Model
ler, jeg bringer fra Rom, ikke ganske vil tilfredsstilles, hvis Du
venter saadanne Modeller, som m an nu bruger til Bronze Ar
bejder, th i af saadanne gives her ikkuns meget faa. Hopfgarten
h a r før lovet mig en Afstøbning af de Figurer, som Prinsen
har, men nu træ kker h an sig med mange Vendinger tilbage.
Dog faa r jeg tre af hine F igurer og en endnu større smuk F igur
med, de to fra Hopfgarten, og saa ha r jeg sam let en Del smaa
Afstøbninger af F igurer, slebne i Stene, som ved Stempelskæ
ringen vil være mig meget nyttige, men det er saa dyrt, naar
m an vil have noget godt..........
Jørgen Dalhoff.
F ra Neapel venter jeg at skrive, men venter ingen Svar
før end i P a ris.«
I Genf fik h an dog et Brev hjemme fra — det eneste
fra hele denne Rejsetid.
Om det ovenfor om talte Arbejde skriver Thiele (»Den d an
ske B illedhugger Th.« I. Side 170), at J. B. D. »har i Rom 1827
gjort en meget lignende, m indre Buste af Thorvaldsen, bestem t
til at udføres i Bronce for Kunstforeningen i Kjøbenhavn«. Saa
h a r da den store Mand ogsaa agtet det værd at staa eller sidde