144
nerva og Løven tænker jeg at gøre som en svag Kamis; men
den anden Kant, som løber langs opad og støder til de Orna
menter, Du selv vilde gøre, begriber jeg ikke, hvorledes Du vil
gøre; den kunde være lidt rundlig; men da den udvendige brede
Kant bliver rundlig, vil det se flovt ud; den udvendige maatte
da have en skarp Kant og poleres, og den anden mat.
Hanne er saa glad, at jeg nu kan blive til Auktionen, som
er fastsat til sidst i denne Maaned1) ; hun flytter da straks i sit
Hus, og jeg kommer til Kbh. Vi har i disse Dage haft nok at
bestille med at ordne og skrive op alt, hvad der skal sælges.
Der bliver solgt en Del simple Sengklæder, i Fald Du vil have
nogen. Jeg fik i Gaar et ganske forstyrret Brev fra Faster. Der
var ingen Navn under og hele Brevet handlede kuns om, at hun
netop havde været fra Forstanden, men nu atter havde faaet
den. Du maa ret takke hende for de tilsendte Kartofler o. s. v.
og tillige bede hende ikke tage sig Verden saa nær, da hun ikke
kan taale det.
Mine, Mutter og fl. beder at hilse Dig ret flittigt, og jeg
beder hilse alle gode Venner, først og sidst i Springgaden; del
gør mig endnu ondt, at Sophie ikke kom med.
Din Ven og Broder
J. B. Dalhoff.«
Disse Breve viser jo ret, hvor nøje Samarbejdet var mellem
de to Brødre, som stod i et saa inderligt Forhold af iVgtelse og
Kærlighed til hinanden. Hvad der i dette Tilfælde kom ud af
deres Samvirken, har ogsaa Navn af noget af det ypperste,
dansk Haandværkskunst har ydet -— et Guldsværd er jo ogsaa
en ret enestaaende Opgave! — Jørgen var, som vi veed, ikke
uvant med eller ked af at arbejde med Hammer og Fil eller
Punsler i Ønslev Præstegaard, selv om han skulde bruge
Trappestenen til Ambolt og Skorstenen i Køkkenet som Esse;
*) Enken sad i uskiftet Bo. Paa sit Dødsleje havde Præsten kaldt sine
tilstedeværende Børn og bedt dem unde Hanne og de to smaa Piger, hvad
der maatte komme af Boet. Sønnen i Amerika svarer, at vilde nogen
modsætte sig det, skulde hun blot komme over til ham; der blev nok
Brød til hende og de smaa. Sønnen Peter nærede størst Betænkelighed,
da han havde en. som det synes, ikke helt uberettiget Mistillid til hendes
økonomiske Evne.