150
let og haaber at høste Frugter deraf. Jeg faar mig nu en lille
pæn Butik i Lille Kongensgade Nr. 68 med Gennemgang til
Østergade1). Stuen er paa 2 Fag, og jeg agter at have Sølv
i det ene og Bronce i det andet Vindue,da jeg ved et kon
geligt Privilegium er fritaget for Mesterstykke og har Lov at
arbejde i allé Metaller og holde Folk dertil. Kuns tør jeg ikke
gøre egenligt Smedearbejde og ganske simpelt Gørtlerarbejde.
Naar jeg kuns maa beholde min Helbred, frygter jeg intet,
men den er ofte kuns maadelig. Jeg har paa min egen Reg
ning kuns een Svend og een Dreng, men et Paraf Knuds
Svende arbejder endnu paa mit Værksted. Vi tager os oftere
Fornøjelser nu end i Din Tid, men stedse paa den mindst be
kostelige Maade. Saaledes gaa vi ofte til Frederiksberg om
Morgenen tidlig, og de gode Piger, Livets Zir og Opmuntring,
tage da Kaffe eller sligt med, som de i private Huse faar kogt,
hvilket i det grønne smager os delikat; naturligvis maa [Spøg
og Løjer ej mangle] dertil. Ved slige Lejligheder tænker jeg
saia ofte paa Dig og vore Ture, imedens Knud var borte, som
da vi f. E. laa under Høstakken ved Valby. Jeg trøster mig
ved, at Du finder Skadesløsholdelse ved Din gode Emilies Side,
ellers vilde Du vist savne slige Glæder. Min W ilhelmine beder
at hilse Dig og Din gode Kone, og selv hilses Du af Din bestan
dig hengivne Broder. Du takkes meget for Dit sidste Brev, i
Haab om, at Du snart vil sende os et lignende.
Lev under Guds Varetægt bestandig vel, det ønsker Din
Broder,
Jørgen Dalhoff.«
Søsteren Elisabeth, der tillige med sin Kæreste o. fl. tilføjer
skriftlig Hilsen, minder ham om sin Forlovelse med Nicolai
Mullen, som hun mener, at han ikke har lykønsket hende til.
Denne Fejltagelse retter Knud tilsidst og tilføjer: »Endskønt
jeg ikke er forlovet, kan maaske hænde, at jeg snart gifter
mig, med Jfr. T. Gerber; Familieforhold og Omstændigheder
have stedse afholdt mig. Dog skal Du ikke omtale det, hvis
Du snart skriver.
Din Ven og Broder Knud.«
b »Kongens Klub«, nu Lille Kongensgade Nr. 16, Østergade Nr. 15.