160 / 208
151
Det var et indholdsrigt Brev! har Modtageren sagt, og det
samme siger vi. Knud var — for at begynde med det sidste —
altsaa kommet til en Afgørelse; Brylluppet blev dog først
næste Aar. At ogsaaen saadan Afgørelse som Brylluppets
Tidspunkt bliver truffet efter uegennyttige Bevæggrunde, for
visses vi endnu om ved at læse, hvad Jørgen sladrer af Skole
0111
ham.
Høstakken ved Valby hører hjemme i en Fodtur, Nicolai
og Jørgen som unge Svende foretog til Møen, hvorfra de vendte
hjem paa eet Døgn de c. 12 Mil fra Kallehave, men kom da
ogsaa for sent til at slippe ind ad Kjøbenhavns vellukkede
Porte og maatte tage til Takke med Nattelejet under aaben
Himmel og om Morgenen bruge Damhussøen til Barberspejl
for ikke at komme stubskæggede paa Værkstedet.
Naar »vi« i Jørgens Beskrivelse er ham og Knud, maa
»de gode Piger, Livets Zir og Opmuntring« sikkert være Mine
Hanuschke og Thrine Gerbert, hvis hemmelige Forlovelse med
Knud han henpeger paa som endog mindre passende for dennes
Stilling som anset, ældre Mester og Officer ved Borgervæbnin
gen. Det kunde dog være vanskeligt nok at bevare Hemme
ligheden, naar de gik hjem gennem Vesterport og den dengang
om Hverdagene ret øde Frederiksberggade, hvor alene to spa-
serende Par godt kunde vække Opmærksomhed.
Og nu Jørgen, der har faaet sin egen Butik og begyndt sin
egen Forretning! Siden han endnu laaner Knuds Svende, maa
Adskillelsen, som man kunde vente, være foregaaet i største
Venskabelighed. Naar Jørgen allerede paa Rejsen havde er
klæret, at han ikke mere vilde have Kondition, altsaa arbejde
for andre, var det i rigtig Erkendelse af de Evner som ogsaa
de Opgaver, der var betroet ham, og som ikke engang kunde
komme til ret Udfoldelse i Fællesskabet med hans Ven og
Broder. Han maatte virke i fuld Selvstændighed. Det ser vi
ogsaa af den »Maskine til at presse store tykke Sølvarbejder
paa«, som han havde mellem Hænderne, og hvorpaa han
havde taget sit første Patent. Da han snusede omkring i Hof
juveler Wageners »Maskinstue«, har han set, hvad man havde,
og kunde da ogsaa vide, hvad man ikke havde. Hans »meka
niske Talent« rørte sig da, som saa mange Gange siden, lil