163 / 208
154
Og efter at han sin Ed om Huldskab, Lydighed og anden
Pligt, som han
H a n s K o n g e lig e M a j e s t æ t ,
vor allernaadigste
A r v e - K o n g e
og
H e rr e ,
det
K o n g e lig e A r v e -H u s ,
denne Stads
Magistrat og sine Medborgere, er skyldig at bevise, havde af
lagt, er han bleven antaget til Borger her i Staden, saa at han
sin Næring med lige Rettighed, som andre hans Medborgere
Guldsmedemestre i Lauget, her i Staden, kan søge og nyde.« —
Hvordan mon han er kommet igennem det med den Ed, han
her skulde aflægge? Mange Aar efter var han indkaldt som
Vidne ved en Retssag om Grænsen for »Rolighedsdal« ved Kalk
brænderivejen, som Glades havde ejet, og hvor han havde fær
dedes meget. Han var ret vis paa, hvordan Sagen forholdt
sig, men da han ikke dristede sig til at aflægge Ed paa sit
Vidnesbyrd, blev der næppe taget Hensyn dertil. Hans Børn
forstod det, som om han aldrig havde aflagt Ed; men maaske
han har set anderledes paa en Embeds- eller Borgered, der
kun i Almindelighed udtrykker en ærlig Bestræbelse for noget,
som man er fuldt villig til, medens man jo ved Vidneeden skal
indestaa for,at en for længe siden oplevet og delvis
glemt
Sag forholdt
sig netop saaog saa.
Paa det vigtigste Sted, der ikke som det øvrige forud er
trykt, lød hans Borgerbrev anderledes end det sædvanlige: at
han fremkom med et Mesterstykke, der var blevet prøvet og
antaget. Det kunde maaskesynes overflødigt at kræve et saa-
dant af den, der allerede som Oldermandens Dreng havde
hjulpet Mestre gennem Prøven, og som siden havde fremstillet
Genstande, der gik langt ud over en almindelig Haandværks-
mesters Kunnen. I sin Ansøgning om Fritagelse for at gøre
Mesterstykke henviser han ogsaa særlig til de 8 Kandelabre,
han havde gjort til de kongelige Slotte, og til Guldsværdet.
Om Fæstet til dette skriver Professorerne C. W. Eckersberg
og J. L. Lund, at det »med Hensyn til Renhed og Skønhed i
Formerne, som i det hele, er saa fortrinlig udført, at dette
Arbejde vist maa kunne anses som et af Nutidens skønneste
Kunstflidsprodukter i Danmark.« Alligevel skulde der »et aller
højeste Reskript« til for at fritage ham derfor. Og den Be
stemmelse heri, som udvidede Omraadet for hans Virke ogsaa
til andre, »mindre ædle« Metaller, havde givet Anledning til