172 / 208
163
Skyldighed, lydig, hu ld og tro, Vort og Vort kongelige Arve-
huses Gavn og Bedste med største Flid søge, vide og ramm e, al
U troskab, Skade og Fo rdæ rv derimod af yderste Magt og F o r
mue hindre, forekomm e og afværge, saa og, hvad han fornem
mer at ske til vor P ræ judice, Os straks uden nogen Undseelse
tilbørligen a ab e nb a re og give tilkende. F o rresten ha r h an sig
saaledes at skikke og forholde, som det en æ rekæ r og oprigtig
Hofguldsmed egner og an staar, h an og agter at forsvare og
være bekendt, efter den allerunderdanigste Troskabsed, han Os
derpaa h a r aflagt. løvrigt skal denne Vor allernaadigste Bestal
ling ikke give h am Adgang til nogen Fritagelse for personlige og
borgerlige Tyngder, som ellers kunde hvile paa ham . Hvorefter
de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, den 10de
August 1833.
Under vor kongelige H aand og Segl.
F rederik R.«
Det var ikke saa lidt, h an skulde love og aflægge T ro
skabsed paa. Man tæ nker sig næppe, at en saadan Titel skulde
medføre saa m ange Forpligtelser, ud tryk te i saa overdaadigt
mange Ord. Vi vilde jo tænke os, at det enten var en blot
Titel eller en Tilkendegivelse af, at h an m aatte agtes for saa
duelig og paalidelig, at Hoffet vilde henvende sig til ham , n aar
den havde Brug for en Mand i hans Fag. Men det er jo ligesom
de øvrige T itler og Rangklasser ikke uden Held beregnet paa
at kny tte Mennesker med Indflydelse i forskellige Klasser saa
ledes til den Enevoldsmagt, som Kongerne havde tillagt sig, at
Forsøg derimod ikke let skulde lykkes.
Dersom denne Udnævnelse betød noget for J. B. Dalhoff
— og h an kund e jo have afvendt den, dersom han ikke vilde
have den — m aatte det sikkert være dette, at den slog yder
ligere fast, hvad h a n var og vilde være som Udgangspunkt for
alt, hvad h an skulde arbejde og ud rette: Haandvæ rker, Guld
smed. Plan kunde forresten spøge med, at han havde Hof baade
for og bag — nem lig den sidste Stavelse i hans Navn. I V irke
ligheden var h an vel saa lidt Hofm and som nogen kunde være:
Hof uden Handsker!
11*