175 / 208
166
Værkstedet, saaledes at J. B. Dalhoff inden sin Død kunde
hilse ham m ed Glæde, er Elev af Billedhugger, Læ rer ved Tech-
n isk Skole, V ith, som alter var E lev af selve Gamle Dalhoff.
Her m aa altsaa utvivlsom t være en aandelig Arv bevaret: noget
af de samme T anker, de samme Idealer. Men Væ rkstedet er
ogsaa det samme, om end flyttet hen til et andet Sted. Det
var den væ rdifulde Arv og E je (?), som Dalhoff overdrog sin Læ r
ling og Mestersvend Ausbjørn Jacobsen, da h an blev kaldet bo rt
derfra for at blive Statuestøber. Og efter h am overtoges det af
Anton Michelsen, som vel ikke var Dalhoffs Lærling, m en havde
væ ret længst hos h am af alle de Guldsmedværksteder, h an a r
bejdede paa for ret at komm e ind i Faget. »Dalhoffs berøm te
Værksted«, som det hedder i en som M anusk rip t try k t Biografi
af afdøde Hofjuveler Michelsen, var saaledes gaaet over i den
nes V irksomhed. Og Bestyreren peger pa a Valseværket, som
sikkert er det samme, og adskillige Hamm ere, Sperrho rn og
and re Bedskaber h a r uden Tvivl væ ret i han s Hænder. Og de
ældste kn astø rre gennem revnede Blokke, som bæ rer Ambolt
og Sperrhorn, b a r dem ogsaa dengang. Her er slet ikke mere
Mekanik, end der var, da h a n indrettede det. Hvert enkelt S tyk
ke bliver gjort paa samme Maade som for 80 Aar siden med
det samm e Værktøj, hv ert S tykke i Reglen efter sin egen Teg
ning eller da noget varieret fra lignende Genstande, saadan som
den enkelte Bestiller kunde ønske det, eller som Mesterens
Smag og Arbejderens Snille kan frem stille det.
Det er da, som om vi saa ind i Mesterens Væ rksted for et
P a r M enneskealdre siden. Mangfoldige skønne og nyttige Gen
stande, særlig ogsaa store Lejlighedsgaver, er udgaaet derfra.
Alt kom dog ikke paa een Gang, tilmed n a a r hyppig Skran-
ten gik over i alvorlig Sygdom1).
Den 13. Oktober 1834 fik h an følgende Skrivelse:
»Det kongelige Akademi for de skønne Kunster har erfaret, at
De for Tiden er underkastet en farlig Sygdom . Idet man herved
ytrer sin Deltagelse, har Akadem iet i Forsam ling af Dags Dato be
sluttet at tilstille Dem 50 r Sedler til Hjælp i Deres Sj'gdom, hvilke
b At den Søn, der fødtes 22. Juli 1834, var noget sen i sin Vækst og
Fremgang, tilskrev Forældrene, at han var kommet til Verden i hin sorg
fyldte Tid, da ogsaa deres ældste Barn blev taget fra dem ved Døden.