177 / 208
168
fra mig, ser jeg m ig i største F orlegenhed; jeg haaber endm ere
denne m in Bøn opfyldt, som jeg vist tør forsikre, at han siden
præ cise vil opfylde sine Pligter.
ærbødigst J. B. Dalhoff
Hofguldsm ed. St. Anne P lads No. 60.«
T il det kongelige L ivjægercorps.
Det mærkeligste er, at denne Ansøgning, U nderskriften ibe
regnet, er skrevet af han s Kone. Der vår da ingen Tvivl om,
hvem der skulde styre baade Hus og F o rretn ing under han s
Fravæ relse. Rejsens P lan og Resultat kender vi ku n af en
B revytring fra den følgende Rejse, hvorefter h a n i Tysk land
og da navnlig i Berlin skulde se p a a Maskiner og Fremgangs-
Snaader, som h an kunde bruge i sit Værksted, m en at han
sn a rt var alt for godt kendt, saa at m an netop var utilbøje
lig til at lade h am se ret meget af F ryg t for Konkurrence.
Hans hu rtige og forstaaende Blik h a r dog nok faaet Udbytte
af Rejsen.
P aa Udstillingen i 1836 paa Charlottenborg havde h an u d
stillet en Bordopsats, som i Pressen faar det Vidnesbyrd, »at
den selv i P aris vilde have gjort sin Mester Æ re, baade m. Hs.
t. Smag og Udførelse«. -— Samme Aar ud taler Kustakadem iet
om ham , a t det »med tiltagende Opmæ rksom hed h a r fulgt den
F rem stræben og hidtil i D anm ark aldeles nye Retning, som
k a rak teriserer denne Kunstner ib landt H aand værkerne.« —
»Han havde aftegnet og studeret en Række antike Guldsmed
arbejder,« skriver Nyrop1), »og h an forstod at læ re a f dem.
Navnlig interesserede h a n sig for a t dekorere ved Æ tsning og
Forgyldning i forskellige F arver, ligesom h an gjorde heldige
Forsøg med at dæmpe Sølvets stæ rke Glans ved at give de p a a
gældende Genstande en let R ifling
I sit Fags Tekn ik a n
vendte h an som den første herh jemm e Op trykn ing af Sølv
arbejder paa Drejerbænken.«
»Den 28de J a n u a rii Aar 1837 paa vores allernaadigste Kon
ges og Herres Fødselsdag i Hans Regerings 29. og Indføds-
Rettens 61. Aar« optog det
k jø ben ha vn ske Skydeselskab og dan
ske Broderskab
»velædle Hr. Jørgen B althasar Dalhoff som
x) »Dansk Guldsmedkunst«; 1885.