Previous Page  185 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 185 / 208 Next Page
Page Background

176

London den 26de Maj 1837, Morgen Kl. 5.

»Kæreste Kone!

Jeg h a r re t længtest efter at skrive til Dig igen, th i fra den

Dag af, da jeg sidst skrev, er det ikke gaaet mig aldeles godt.

Du m indes m aaske, at jeg havde et lille Hul paa den hø jre

Tommelfinger, som jeg fik stødt paa D rejerbænken. Dette blev

paa Rejsen ofte irriteret, saa at det ikke vilde læges, og ju st i

de Dage, som jeg sidst skrev, var den lidt in flamm eret, dog især

d. 16., saa a t jeg om Aftenen m aatte spræ tte Æ rm et op for

at faa Kjolen af. I nogle Dage stak det ogsaa i de and re to

Fingre, og Du k an a ltsaa nok vide, hvor glad jeg er ved a t have

den aldeles ku re re t og fri for Grød1). Heller ikke h a r m in

Mave re t villet taale den engelske Kost eller m it Hoved Luften,

saa at jeg igen h a r R ingninger for Ørene og ingen Søvn. F o rc h ­

h amm er h a r her faaet flere Fo rretninger, end h an ventede, og

h a r snarere væ ret os til Skade end Gavn, thi h an h a r n a rre t

m ig med Løfter og aldeles in tet u d re tte t2). Hvis jeg vil følge

med h am til B irm ingham , m aa jeg endnu vente her 5 Uger, og

m aaske bliver h an der saa kun s 3 Dage. Vi h a r derfor bestem t

os til om et P a r T im er at rejse, og jeg glæder mig re t til dog

een Dag igen at nyde frisk Luft. E ndnu i disse Dage lægger

m an i Kakkelovnen, B ladene paa de stø rre T ræ er ere endnu

ikke m ere end halvvoksne, og den idelige Regn i Forbindelse

med Taage og S tenkulsrøg h a r ofte væ ret utaalelig. E fter det

foregaaende k an Du nok vide, at jeg ikke h a r høstet, hvad jeg

ønskede; i F ab rik k e rn e h a r m an ikke villet lade os ind, og skønt

jeg h a r begyndt at tegne paa Museumet og ogsaa hos and re h a r

set sm ukke Ting, kan jeg dog ikke være tilfreds dermed. Hvad

jeg m est kunde have Lyst at fortæ lle Dig, skulde være om

Folkelivet her, m en da jeg i saa mange Dage ikke h a r kunn et

skrive, er det for vidtløftigt at indlade m ig paa. I Gaar var

det første Væddeløb, m en som jeg ikke gad kostet saa meget

for at se, og i Fo rgaars var her Illum ination i Anledning af

:) Havregrødsomslag var jo dengang Universalmiddel mod Boldenskab.

2)

Denne Følelse af Skuffelse og Ærgrelse havde dog ingen Indflydelse

paa hans fortsatte Forhold til vor udmærkede Kemiker og Geognost, med

hvem han stod i Forbindelse baade som Modtager og Giver af Raad og

Hjælp lige til F.s Død i 1865.