186 / 208
177
Prinsessens Geburdsdag; det var ko stbart, men ikke smukt, og
den ra a Pøbel, som her er væ rre end alle and re Steder, fo rh in
drede enhver Fornøjelse. Vi skal nu sn a rt til at rejse. Gid
Du vidste, hvor tit jeg tæ nker paa Eder, og gid I dog alle maa
være raske. Levvel.
Kære Kone, Du kan ikke tænke Dig, med hvilke Bekym
ringer jeg h a r ventet paa Brev fra Dig. Det er i Dag 4 Uger,
siden jeg kom til London; saavel da jeg skrev fra Hamburg
som herfra, sendte H jo rt og jeg vore Breve ho rt sammen; han
ha r i Dag otte Dage faaet Svar paa det sidste, og jeg, hvem det
m aatte være mere vigtigt, og som vist lider mere derved, faar
slet ingen. F ra den Dag, da jeg m aatte antage, at jeg burde
have faaet Brev, var m in T anke stedse hos Dig og Børnene sam t
hos Sophie. I B irm ingham kunde H jo rt ikke faa Ro at sove
for mig, da jeg altid vilde tale med ham om, hvad h an mente,
der kunde være i Vejen; m en jeg tilstaar, jeg veed ikke, hvad
jeg skulde tænke, da jeg ved m in T ilbagekom st ingen Brev fik
og heller ikke endnu, th i er Du virkelig syg og staar alt paa
det værste for mig, saa m aatte dog een af mine Venner have
kunnet skrive, — ikke fordi Du veed jo, hvor kæ r m in F a
milie er mig, og hvad enhver Mand m aatte tænke, n a a r hans
Kone havde lovet a t skrive ofte, saa at jeg bestandig kunde vide
endog alt, hvad der foregik paa Værkstedet. Efter denne Be
gyndelse kan jeg altsaa i seks Maaneder ikkuns vente eet Brev;
thi i P aris var det nu ikke m in Bestemmelse at vente. Der er
nu ikke andet for, end at jeg opfordrer hvem der kan til at
skrive m ig til med første Post og adressere Brevet til Mini
steren i Paris, og hvis jeg
0111
tre Uger ingen Brev faar, eller
Sagerne staa r hjemm e saaledes, at jeg hør komme hjem , da
komm er jeg straks. Jeg h a r saa ofte villet skrive Dig til, men
jeg tu rd e ikke fylde Brevet, førend jeg havde faaet Brev, og
m in Tid h a r ogsaa væ ret meget besat i de sidste 14 Dage1). —
*) Enhver, der har prøvet, under Ophold i Udlandet, gennem længere
Tid forgæves at vente Brev fra sine Kære i Hjemmet, vil kunne sætte sig
ind i hans Følelser og undskylde den Heftighed, som ogsaa biyder sig Vej
gennem det skrevne Ord. Han huskede dog ikke paa, at han ved sine
u b e s te m te U d tr y k i begge de første Breve selv var Aarsag i, at Svar
først naaede håm i Paris.
Dalhoff.
12